Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

References to this case

Share

Highlight in text

Go

Avis juridique important

|

61984J0016

DOMSTOLENS DOM AF 10 JULI 1985. - KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER MOD KONGERIGET NEDERLANDENE. - MOMS - BESKATNINGSGRUNDLAGET VED OVERTAGELSE AF ET ROERLIGT GODE SOM DELVIS BETALING FOR ET ANDET GODE. - SAG 16/84.

Samling af Afgørelser 1985 side 02355


Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord


1 . Traktatbrudssag _ administrativ fase _ begrundet udtalelse _ medlemsstatens frist _ suspension _ betingelser

( EOEF-traktaten , art . 169 )

2 . Afgiftsbestemmelser _ harmonisering af lovgivningerne _ moms _ faelles mervaerdiafgiftssystem _ beskatningsgrundlag _ overtagelse af et brugt gode som delvis betaling _ nationalt system hvorefter vaerdien af det overtagne gode ikke medregnes i beskatningsgrundlaget _ lovlighed _ betingelser

( Raadets direktiv 77/388 , art . 11 , punkt A , stk . 1 , litra a ), og art . 32 )

Sammendrag


1 . Den frist , som en medlemsstat , over for hvilken Kommissionen har afgivet en begrundet udtalelse , har til at rette sig efter denne , fastsaettes af Kommissionen , jfr . traktatens artikel 169 , og det tilkommer denne institution som saadan at tage stilling til en medlemsstats anmodning om , at fristen suspenderes . Foelgelig kan en medlemsstats regering ikke alene paa grundlag af samtaler med tjenestemaend ved Kommissionen eller dennes manglende besvarelse af tilsendte skrivelser med rette antage , at den i den begrundede udtalelse fastsatte frist er suspenderet .

2 . Et nationalt momssystem , som gjaldt paa ikrafttraedelsestidspunktet for sjette direktiv om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter , og som bestemmer , at ved fastsaettelse af beskatningsgrundlaget i tilfaelde af levering af et roerligt gode med samtidig overtagelse af et brugt gode indgaar vaerdien af det brugte gode ikke som del af koebers modydelse , er ikke i strid med direktivets artikel 11 , pkt . A , stk . 1 , litra a ), da et saadant system principielt er omfattet af direktivets artikel 32 . Indtil ivaerksaettelsen af en faellesskabsordning for brugte genstande , som for disse varers vedkommende skal genoprette et neutralt konkurrenceforhold mellem direkte salg fra forbruger til forbruger og transaktioner via de normale salgskanaler , kan medlemsstaterne nemlig ifoelge artikel 32 opretholde saerordninger , som forfoelger samme maal . Formaalet med og virkningen af en saadan ordning er nemlig at udligne den residualafgift , som allerede belastede den brugte genstand , som tages i bytte , saaledes at der ved videresalg kan svares afgift efter det normale momssystem ; herved fritages en del af det beloeb , som den afgiftspligtige handlende har modtaget som modydelse for levering af det nye gode , ikke for afgift .

Dommens præmisser


1 Ved staevning , indgivet til Domstolens justitskontor den 18 . januar 1984 , har Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om , at det statueres , at kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EOEF-traktaten , idet det ikke inden for de fastsatte frister ved lov eller administrativt har truffet de noedvendige foranstaltninger til gennemfoerelse af artikel 11 i Raadets sjette direktiv 77/388 af 17 . maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter _ Det faelles mervaerdiafgiftssystem : ensartet beregningsgrundlag ( EFT L 145 , s . 1 ) ( herefter benaevnt sjette direktiv ).

2 Naermere bestemt har Kommissionen paatalt , at kongeriget Nederlandene har opretholdt artikel 8 , stk . 3 , i den nederlandske lov om almindelig omsaetningsafgift »Wet op de omzetbelasting 1968« , som vedroerer beskatningsgrundlaget ved levering af et roerligt gode med samtidig overtagelse af et gode af samme art , hvorefter vaerdien af det gode , som tages i bytte , under visse omstaendigheder ikke indgaar som del af koebers modydelse .

3 Kommissionen har anfoert , at bestemmelsen er i strid med sjette direktivs artikel 11 , pkt . A , stk . 1 , litra a ), hvorefter beskatningsgrundlaget er den samlede modvaerdi , som leverandoeren modtager eller vil modtage af koeberen eller tredjemand for den paagaeldende leverance .

4 Det bemaerkes , at spoergsmaalet om at bringe en brugt genstand i omsaetning igen allerede har vaeret behandlet i adskillige forslag paa faellesskabsniveau . Saaledes indeholdt forslaget til sjette direktiv ( EFT 1973 , C 80 , s . 1 ) en bestemmelse , der havde til formaal at lette beskatningen af brugte genstande for ikke at straffe visse brancher . Da bestemmelsen ikke blev vedtaget af Raadet , foreskriver sjette direktivs artikel 32 , at Raadet inden 31 . december 1977 med enstemmighed paa forslag af Kommissionen skal vedtage Faellesskabets afgiftsordning for bl.a . brugte genstande , og at de medlemsstater , som ved direktivets ikrafttraeden anvendte en saerordning paa dette omraade , indtil ivaerksaettelsen af den naevnte faellesskabsordning kan opretholde saerordningen . Den 11 . januar 1978 forelagde Kommissionen Raadet et forslag til syvende direktiv ( EFT C 26 , s . 2 ) om en faelles mervaerdiafgiftsordning for det her omhandlede omraade , men forslaget er endnu ikke vedtaget .

5 Efter at have modtaget Kommissionens aabningsskrivelse af 23 . februar 1981 anfoerte den nederlandske regering i en skrivelse af 4 . juni 1981 , at den omtvistede bestemmelse maa anses for en saerordning for brugte genstande , der kan opretholdes i henhold til sjette direktivs artikel 32 . Regeringen erklaerede imidlertid , at den var indstillet paa at foretage visse aendringer af den nederlandske ordning med henblik paa en tilnaermelse til de i forslaget til syvende direktiv anfoerte faellesskabsordninger .

6 I sin begrundede udtalelse af 11 . januar 1983 bestred Kommissionen , at det ifoelge sjette direktivs artikel 32 er tilladt at anvende en saerordning ved salg af et nyt gode med samtidig overtagelse af et brugt gode som delvis betaling . Over for muligheden af at aendre den nederlandske ordning , som den nederlandske regering havde naevnt i sin skrivelse , anfoerte Kommissionen , at den »ikke kan godkende , at der for at bringe en bestaaende overtraedelse til ophoer stilles accessoriske betingelser vedroerende et ganske vist beslaegtet , men dog forskelligt problem« .

7 Den 24 . februar 1983 sendte det nederlandske finansministerium en skrivelse til en tjenestemand ved Kommissionen , som paa det paagaeldende tidspunkt var ansat i det nederlandske medlems kabinet . Ministeriet forsoegte blandt andet i skrivelsen ved taleksempler at paavise , at den nederlandske ordning i praksis foerer til samme resultater , som ordningerne ifoelge forslaget til syvende direktiv ; ministeriet gentog yderligere , at den nederlandske regering var indstillet paa at foretage en mere dybtgaaende tilpasning til de naevnte ordninger ; den meddelte endelig adressaten , at en samtale med en tjenestemand ved Kommissionens kompetente tjenestegren havde medfoert , at det nederlandske synspunkt igen ville blive gennemgaaet af Kommissionen , og at den i den begrundede udtalelse fastsatte frist paa to maaneder for at

gennemfoere de noedvendige foranstaltninger indtil da ville blive suspenderet . Det er ubestridt , at ovennaevnte skrivelse blev modtaget i Kommissionens kompetente tjenestegren ; den blev imidlertid ikke besvaret .

Formaliteten

8 Under henvisning til ovennaevnte skrivelse af 24 . februar 1983 har den nederlandske regering anfoert , at den paa grundlag af samtaler med tjenestemaend ved Kommissionen var berettiget til at antage , at den i den begrundede udtalelse fastsatte frist paa to maaneder var suspenderet , indtil Kommissionen havde afsluttet gennemgangen af regeringens fremsendte taleksempler . Den nederlandske regering har rejst det spoergsmaal , om betingelsen efter artikel 169 under de foreliggende omstaendigheder er opfyldt , nemlig at sagen kun kan indbringes for Domstolen , saafremt den paagaeldende stat ikke retter sig efter den begrundede udtalelse inden for den af Kommissionen fastsatte frist .

9 Kommissionen har heroverfor anfoert , at dens tjenestemaend ikke afgav noget loefte vedroerende en suspension af den paagaeldende frist , og at de under alle omstaendigheder ikke havde kompetence dertil . Ifoelge Kommissionen kraevede det nederlandske finansministeriums skrivelse , som ikke officielt var stilet til Kommissionen og ikke indeholdt nye momenter , intet svar .

10 Hertil bemaerkes , at Kommissionen ved ikke at besvare skrivelsen af 24 . februar 1983 , hvoraf det klart fremgik , at den nederlandske regering ansaa fristen i den begrundede udtalelse for suspenderet , faktisk bidrog til at skabe denne misforstaaelse . En saadan undladelse , hvor beklagelig den end maatte vaere , er dog ikke i sig selv tilstraekkelig til at behaefte proceduren efter artikel 169 med en mangel . Det fremgaar udtrykkeligt af bestemmelsen , at fristen fastsaettes af Kommissionen , og det tilkommer denne institution som saadan at efterkomme eller afslaa en medlemsstats anmodning om , at fristen suspenderes . Foelgelig kan en medlemsstats regering ikke alene paa grundlag af samtaler med tjenestemaend ved Kommissionen eller dennes manglende besvarelse af tilsendte skrivelser med rette antage , at den i den begrundede udtalelse fastsatte frist er suspenderet . Yderligere har den nederlandske regering ikke haevdet og da slet ikke godtgjort , at misforstaaelsen i denne henseende paa nogen maade har begraenset dens mulighed for at tage til genmaele .

11 Sagen kan derfor antages til realitetsbehandling .

Realiteten

12 Kommissionen har anfoert , at vaerdien af et gode , som tages i bytte af leverandoeren af et andet gode , faktisk udgoer en del af den modydelse , som koeberen erlaegger for det leverede gode . Ifoelge sjette direktivs artikel 11 maa denne vaerdi saaledes indgaa i beskatningsgrundlaget for det leverede gode . Artikel 32 vedroerer de saerlige ordninger , der gaelder for brugte genstande , og kan ikke give mulighed for at fravige bestemmelserne vedroerende beskatningsgrundlaget for et nyt gode . Ingen af de af Kommissionen foreslaaede bestemmelser med henblik paa , at der indfoeres en faelles ordning for beskatning af brugte genstande , giver i oevrigt mulighed for en saadan undtagelse . Tvaertimod ville den nederlandske ordning stille den endelige koeber af den brugte genstand ringere end koeberen af det nye gode , som i henhold til denne ordning direkte drager fordel af en momsnedsaettelse .

13 Ifoelge den nederlandske regering er formaalet med den i Nederlandene gaeldende ordning netop i overensstemmelse med sjette direktivs artikel 32 samt med de forslag , Kommissionen har forelagt raadet . Regeringen har ved taleksempler paavist , at ordningen i praksis foerer til noejagtigt samme resultater som de af Kommissionen foreslaaede ordninger . Sagen stoettes i virkeligheden udelukkende paa en formalistisk fortolkning af sjette direktivs artikel 11 . Hvis Kommissionen faar medhold , vil kongeriget Nederlandene vaere tvunget til at ophaeve enhver saerordning for beskatning af brugte genstande , hvilket ville vaere i strid med formaalet efter ovennaevnte artikel 32 og de forslag , som Kommissionen selvhar fremsat . Antallet af direkte transaktioner mellem forbrugere ville saaledes , navnlig for bilhandelens vedkommende , foroeges til skade for forhandlerne .

14 For at afgoere denne tvist er det noedvendigt naermere at gennemgaa saavel de vanskeligheder , som momssystemet , jfr . faellesskabsdirektivernes almindelige bestemmelser , skaber for handelen med brugte genstande , som de forskellige foranstaltninger , som er foreslaaet eller gennemfoert for at overvinde disse vanskeligheder .

15 Efter det faelles momssystem skal der principielt , jfr . artikel 2 i Raadets foerste direktiv 67/227 af 11 . april 1967 ( EFT 1967 , s . 12 ) til og med detailomsaetningsleddet svares en almindelig forbrugsafgift af varer og tjenesteydelser med en sats , der udgoer noejagtig samme andel af disse varers og tjenesteydelsers pris uanset antallet af omsaetninger i de produktions- og fordelingsled , der ligger foer beskatningsleddet . Dog skal der for hver transaktion kun svares moms med fradrag af det momsbeloeb , der umiddelbart har belastet de forskellige omkostningselementer . For godernes vedkommende gaelder , at afgiftspligten indtraeder , naar en afgiftspligtig person leverer et gode mod vederlag , og alene afgiftspligtige personer er berettigede til at fradrage den indgaaende afgift .

16 Foelgelig skal der i hvert produktions- og fordelingsled i virkeligheden kun svares afgift paa grundlag af mervaerdien i netop dette led . Efter at godet er solgt til den endelige forbruger , som ikke er afgiftspligtig , er godet fortsat behaeftet med et momsbeloeb , som er proportionalt med den pris , som denne forbruger har betalt til sin leverandoer .

17 Hvis forbrugeren herefter saelger godet til en anden forbruger , som ikke er afgiftspligtig , giver denne transaktion hverken anledning til beskatning eller fradrag . Hvis forbrugeren saelger godet til en afgiftspligtig handlende , giver transaktionen heller ikke anledning til beskatning , men ved videresalg svarer den afgiftspligtige et momsbeloeb , som er proportionalt med salgsprisen , uden at han har ret til noget som helst fradrag af den indgaaende moms .

18 Af brugte genstande , som igen bringes i omsaetning , svares der saaledes afgift endnu en gang , mens de brugte genstande , som omsaettes direkte mellem forbrugere , fortsat udelukkende belastes af den afgift , der svares ved det foerste salg til en forbruger , som ikke er afgiftspligtig . Navnlig ved en hoej momssats kan denne forskelsbehandling medfoere en konkurrenceforvridning mellem direkte salg fra forbruger til forbruger og transaktioner via de normale salgskanaler , hvilket saaledes er til skade for brancher med en stor omsaetning af brugte genstande , herunder navnlig bilhandelen .

19 Ifoelge sjette direktivs artikel 32 skal Raadet paa et senere tidspunkt vedtage en faelles ordning for at undgaa denne konkurrenceforvridning , og indtil ivaerksaettelsen af denne faellesskabsordning kan bestaaende nationale saerordninger , som forfoelger samme maal , opretholdes .

20 Kommissionen har paa sin side opfyldt kravet efter sjette direktivs artikel 32 , idet den har forelagt Raadet et forslag til syvende direktiv , hvori der anfoeres to metoder til at naa det oenskede resultat . For brugte genstande i almindelighed udgoeres beskatningsgrundlaget , naar en afgiftspligtig handlende videresaelger et gode , som han har erhvervet fra en ikke-afgiftspligtig person , ifoelge forslaget af en fast procentsats af salgsprisen , idet denne procentsats skulle svare til den mervaerdi , som den afgiftspligtige handlende har tilfoert godet . For visse brugte goder , som spiller en betydelig rolle i omsaetningen , navnlig i bilbranchen , indeholder forslaget en ordning , som giver et mere noejagtigt resultat . Efter denne ordning har den afgiftspligtige handlende ved salget ret til et fradrag , som beregnes paa grundlag af den pris , som ved koebet er erlagt til den ikke-afgiftspligtige . De to foreslaaede ordninger har saaledes et faelles traek , idet der , naar den brugte genstand videresaelges , tages hensyn til den residualafgift , som allerede belaster genstanden .

21 I den nederlandske ordning tages der allerede hensyn til residualafgiften ved koebet i form af den afgiftspligtiges overtagelse af en brugt genstand . Ordningen indebaerer nemlig kun tilsyneladende en nedsaettelse af beskatningsgrundlaget for den nye genstand . Nedsaettelsen er fuldstaendig proportional med den pris , den afgiftspligtige betaler for den brugte genstand , som han koeber af den ikke-afgiftspligtige person , og i virkeligheden er der tale om en kompensation for den residualafgift , som allerede belastede den brugte genstand . Da denne saaledes renses for moms , allerede naar den erhverves af den afgiftspligtige handlende , kan der opkraeves moms paa ganske normal vis , naar genstanden videresaelges , uden at der herved opstaar en konkurrenceforvridning i forhold til transaktioner mellem forbrugere .

22 Det er herved uden betydning , at denne kompensation , rent formelt , umiddelbart er til fordel for koeberen af det nye gode , som ligeledes er saelger af den brugte genstand , hvorimod momsnedsaettelsen ved videresalg i henhold til de af Kommissionen foreslaaede ordninger udgoer en direkte fordel for den ikke-afgiftspligtige koeber af en brugt genstand . Som paavist ved taleksempler fremlagt af den neder landske regering , har de priser , der aftales mellem kontrahenterne i de to transaktioner , en tendens til at tilpasse sig den gaeldende ordning for saaledes generelt at foere til samme resultat saavel for de tre parter som for skattevaesenet , idet forskellen alene bestaar dels i det tidspunkt , hvor den brugte genstand renses for residualafgiften , dels i de elementer , priserne bestaar af . De tre gennemgaaede ordninger sikrer ligeledes den noedvendige neutralitet , for saa vidt angaar konkurrencen mellem direkte transaktioner mellem forbrugere og den erhvervsmaessige omsaetning .

23 I lyset heraf skal det saaledes afgoeres , om den nederlandske ordning som haevdet af Kommissionen kan anses for en fravigelse af sjette direktivs artikel 11 , som ikke kan stoettes paa direktivets artikel 32 . Det fremgaar imidlertid af ovenstaaende gennemgang af spoergsmaalet , at ordningen ikke har til formaal at fritage en del af det beloeb , som den afgiftspligtige handlende har modtaget som modydelse for levering af det nye gode , for afgift , og den har heller ikke en saadan virkning . Formaalet med og virkningen af den nederlandske ordning er derimod at udligne den residualafgift , som allerede belastede den brugte genstand , som tages i bytte , saaledes at der ved videresalg kan svares afgift efter det normale momssystem . Heraf foelger , at den nederlandske ordning principielt i kraft af sit formaal og sine retsvirkninger er omfattet af sjette direktivs artikel 32 , og at der saaledes ikke foreligger en overtraedelse af direktivets artikel 11 .

24 Kommissionen har fremfoert en raekke andre klagepunkter mod den nederlandske ordning . Den omfatter ifoelge sagsoegeren ikke alle de brugte genstande , som en afgiftspligtig koeber af en ikke-afgiftspligtig med henblik paa videresalg ; principielt om ikke i praksis gaelder ordningen for overtagelse af et nyt gode og foerer til et momstab og saaledes til en nedsaettelse af Faellesskabernes egne indtaegter , saafremt salgsprisen for den brugte genstand er lavere end koebsprisen .

25 Det er ufornoedent at gennemgaa de anfoerte klagepunkter i den foreliggende sag . Netop med hensyn til dette omraade har den nederlandske regering under den administrative sag erklaeret sig villig til at overveje en tilpasning af ordningen , hvilken mulighed Kommissionen paa det bestemteste afviste . Kommissionen er saaledes ubefoejet til under sagen at paaberaabe sig disse aspekter af den nederlandske ordning . For saa vidt angaar det argument , som Kommissionen for foerste gang fremfoerte i besvarelse af et spoergsmaal fra Domstolen , og hvorefter det ifoelge sjette direktivs artikel 32 er forbudt at aendre bestaaende indenlandske ordninger , bemaerkes , at dette ikke kan gaelde en tilpasning , som kun har til formaal at bringe den indenlandske ordning i fuld overensstemmelse med artikel 32 uden at aendre selve principperne i ordningen , saaledes som den blev anvendt af den paagaeldende medlemsstat ved sjette direktivs ikrafttraeden .

26 Foelgelig vil sagsoegte i det hele vaere at frifinde .

Afgørelse om sagsomkostninger


Sagens omkostninger

27 I henhold til procesreglementets artikel 69 , stk . 2 , doemmes den tabende part til at betale sagens omkostninger . Da Kommissionen har tabt sagen , doemmes den til at betale omkostningerne .

Afgørelse


Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1 ) Sagsoegte frifindes .

2 ) Kommissionen betaler sagens omkostninger .