Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

Avis juridique important

|

61988J0140

DOMSTOLENS DOM AF 21. FEBRUAR 1991. - G.C. NOIJ MOD STAATSSECRETARIS VAN FINANCIEN. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE: HOGE RAAD - NEDERLANDENE. - SOCIAL SIKRING - BESTEMMELSE AF, HVILKEN LOVGIVNING DER SKAL ANVENDES. - SAG C-140/88.

Samling af Afgørelser 1991 side I-00387


Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord


++++

Social sikring af vandrende arbejdstagere - lovvalgsregler - pensions- og rentemodtagere - undergivet bopaelsstatens lovgivning, selv om der udbetales pension af en anden medlemsstat - tilladt - bopaelsstatens tilbageholdelse af bidrag til daekning af ydelser, naar udgifterne herved skal baeres af den stat, der udreder pensionen - ikke tilladt - tidligere beskaeftigelse i bopaelsstaten - uden betydning

(Forordning nr. 1408/71)

Sammendrag


De faellesskabsretlige regler og navnlig bestemmelserne i afsnit II og III i forordning nr. 1408/71 er ikke til hinder for, at en person, der efter at have vaeret beskaeftiget som arbejdstager paa en medlemsstats omraade i kraft heraf oppebaerer en alderdomspension, og som tager bopael i en anden medlemsstat, hvor vedkommende ikke udoever nogen form for virksomhed, undergives lovgivningen i sidstnaevnte stat. De anfoerte regler er imidlertid til hinder for, at der af vedkommende - fordi han har sin bopael dér - i denne stat opkraeves bidrag til en lovpligtig forsikring til daekning af ydelser, som det paahviler en institution i en anden medlemsstat at udrede.

Dette gaelder ogsaa, selv om vedkommende foer den periode, som bidragene vedroerer, har udoevet erhvervsmaessig virksomhed, uanset omfanget heraf, enten som arbejdstager eller som selvstaendig i den medlemsstat, paa hvis omraade han har bopael.

Dommens præmisser


1 Ved dom af 11. maj 1988, indgaaet til Domstolens Justitskontor den 20. maj 1988, har Nederlandenes Hoge Raad i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Raadets forordning (EOEF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet, som affattet ved Raadets forordning (EOEF) nr. 1517/79 af 16. juli 1979 (EFT L 185, s. 1).

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag mellem Noij og Staatssecretaris van Financiën vedroerende bidrag, som Noij var blevet paalagt at betale til Nederlandenes almindelige sociale forsikringsordning for 1979.

3 Det fremgaar af forelaeggelsesdommen, at Noij, der er nederlandsk statsborger, har taget bopael i Nederlandene efter i 25 aar at have arbejdet som minearbejder i Belgien. Selv om han som foelge heraf i henhold til belgisk lovgivning er berettiget til en alderdomspension, hvortil der er knyttet ret til belgiske boernetilskud og ydelser ved sygdom, blev Noij paalagt at betale bidrag til Nederlandenes almindelige sociale forsikringsordning, fordi han har bopael i Nederlandene.

4 De fordele, der er knyttet til de to ordninger, er i det vaesentlige ens, idet der dog efter den nederlandske ordning kan udbetales visse ydelser med henblik paa at forbedre leve- og arbejdsvilkaar. Der findes tilsvarende ydelser efter den belgiske ordning, men disse er betinget af bopael paa denne medlemsstats omraade.

5 Ifoelge forelaeggelsesdommen er Noij blevet paalagt bidrag bl.a. i henhold til Algemene Wet Bijzondere Ziektekosten (nederlandsk lov om almindelig forsikring for saerlige udgifter i anledning af sygdom), selv om de ydelser, han kan opnaa ved sygdom, betales af den belgiske institution, indtil han fylder 65 aar.

6 Noij anlagde sag til proevelse af den omhandlede beslutning ved Gerechtshof i Hertogenbosch, idet han anfoerte, at opkraevningen af de ovennaevnte bidrag, der beregnes paa grundlag af hans alderdomspension og udgoer 23% af denne, er uforenelig med EOEF-Traktatens bestemmelser om arbejdskraftens frie bevaegelighed og bestemmelserne i forordning nr. 1408/71. Gerechtshof frifandt Staatssecretaris van Financiën med den begrundelse, at sagsoegeren ikke kunne anses for arbejdstager i henhold til forordningens artikel 1, og Noij indgav herefter en kassationsanke til Nederlandenes Hoge Raad. Hoge Raad fandt, at der var tvivl om fortolkningen af flere faellesskabsbestemmelser og besluttede at udsaette sagen, indtil Domstolen har besvaret foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Skal de faellesskabsretlige regler vedroerende social sikring, som skal medvirke til at fremme arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet, navnlig bestemmelserne om, hvilken national lovgivning der skal anvendes, jf. afsnit II i Raadets forordning nr. 1408/71 af 14. juni 1971, fortolkes saaledes, at de er til hinder for, at der af en person, der har bopael paa en medlemsstats omraade (herefter benaevnt 'bopaelsstaten' ), og som efter at have vaeret beskaeftiget som arbejdstager paa en anden medlemsstats omraade i henhold til den sociale lovgivning i sidstnaevnte medlemsstat for en saadan beskaeftigelse oppebaerer en alderdomspension, opkraeves bidrag til en lovpligtig forsikring i bopaelsstaten i henhold til dennes sociale lovgivning, bl.a. paa grundlag af den oppebaarne alderdomspension,

a) hvis vedkommende efter at have afsluttet sin beskaeftigelse paa den anden medlemsstats omraade ikke laengere udoever nogen form for virksomhed?

b) hvis vedkommende efter at have afsluttet denne beskaeftigelse har udoevet virksomhed - enten som arbejdstager eller som selvstaendig - paa bopaelsstatens omraade i en vis periode?

2) Har det nogen betydning for besvarelsen af spoergsmaal 1, hvis den under b) naevnte i bopaelsstaten udoevede virksomhed kun er af underordnet betydning?"

7 Vedroerende den nederlandske lovgivning og de relevante bestemmelser i faellesskabsretten samt de skriftlige indlaeg, der er indgivet til Domstolen, henvises i oevrigt til retsmoederapporten. Disse forhold omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

Foerste del af foerste spoergsmaal

8 Den forelaeggende ret oensker med foerste del af det foerste spoergsmaal i det vaesentlige oplyst, om de faellesskabsretlige regler -og navnlig reglerne i afsnit II og III i forordning nr. 1408/71 - er til hinder for, at en person, der efter at have vaeret beskaeftiget som arbejdstager paa en medlemsstats omraade i kraft heraf oppebaerer en alderdomspension, og som tager bopael i en anden medlemsstat, hvor vedkommende ikke udoever nogen form for virksomhed, undergives lovgivningen i sidstnaevnte stat og herved paalaegges bidrag til en lovpligtig forsikring, der beregnes paa grundlag af vedkommendes indkomst, herunder naevnte pension.

9 Det bemaerkes for det foerste, at ingen af bestemmelserne i afsnit II i forordning nr. 1408/71 finder anvendelse i det foreliggende tilfaelde. Noij er saaledes hverken omfattet af artikel 13, stk. 2, litra b), c), d) eller e), eller artikel 14-17. Med hensyn til artikel 13, stk. 2, litra a), hvorefter "en arbejdstager, der er beskaeftiget paa en medlemsstats omraade, [er] omfattet af denne stats lovgivning, selv om han er bosat paa en anden medlemsstats omraade, eller den virksomhed eller arbejdsgiver, der beskaeftiger ham, har sit hjemsted eller bopael paa en anden medlemsstats omraade", bemaerkes, at denne bestemmelse kun vedroerer personer med loennet beskaeftigelse.

10 Sidstnaevnte bestemmelser har saaledes til formaal at loese de lovvalgskonflikter, der kan opstaa, naar en person ikke har bopael og beskaeftigelse i samme medlemsstat. Saadanne konflikter kan imidlertid ikke opstaa, for saa vidt angaar arbejdstagere, der er ophoert med enhver erhvervsmaessig aktivitet.

11 Hvad dernaest angaar afsnit III i forordning nr. 1408/71, der indeholder saerlige bestemmelser om de forskellige ydelser, bemaerkes, at artikel 33 - som affattet ved Raadets forordning (EOEF) nr. 2864/72 af 19. december 1972 (EFT 1972 (31. december), s. 12), der finder anvendelse paa det foreliggende tilfaelde - allerede var til hinder for, at den institution i en medlemsstat, som det paahviler at udbetale en pension eller en rente, tilbageholder bidrag til daekning af ydelser ved sygdom og moderskab, naar en institution i en anden medlemsstat skal baere udgifterne ved disse ydelser (jf. dom af 28.3.1985, sag 275/83, Kommissionen mod Belgien, Sml. s. 1097, praemis 3).

12 Bestemmelsen er aendret ved Raadets forordning (EOEF) nr. 2332/89 af 18. juli 1989 (EFT L 224, s. 1), hvorved der er tilfoejet et stk. 2. Det bestemmes heri, at hvis bopaelsmedlemsstaten har en almindelig forsikringsordning, og der ikke i henhold til dennes lovgivning udbetales pension eller rente, kan denne stat ikke - fordi en person, der har ret til en pension eller rente, har sin bopael dér - opkraeve bidrag til daekning af ydelser, naar udgifterne hertil baeres af en institution i en anden medlemsstat.

13 Disse bestemmelser er i overensstemmelse med formaalet med forordning nr. 1408/71, der er at fremme den frie bevaegelighed for vandrende arbejdstagere mest muligt. Flere andre bestemmelser gaar saaledes ud paa at ophaeve hindringer for denne fundamentale ret, som f.eks. opkraevningen af de anfaegtede bidrag, og navnlig hindringer, der foelger af flytning fra en medlemsstat til en anden og samtidig anvendelse af flere nationale lovgivninger. Det er imidlertid i strid med dette formaal, at en arbejdstager - uden at det er begrundet i almene hensyn - fratages en del af en pension, som han modtager i henhold til en anden medlemsstats lovgivning, alene fordi han har taget bopael i en anden medlemsstat.

14 Det foelger af det anfoerte, at bestemmelserne i artikel 33 om ydelser ved sygdom og moderskab er udtryk for et mere almindeligt princip, hvorefter der ikke af en person, der har ret til en pension eller en rente, og som har bopael paa en medlemsstats omraade, af denne grund kan opkraeves bidrag til en lovpligtig forsikring til daekning af ydelser, som det paahviler en institution i en anden medlemsstat at udrede.

15 Foerste del af det foerste spoergsmaal maa derfor besvares saaledes, at de faellesskabsretlige regler og navnlig bestemmelserne i afsnit II og III i Raadets forordning (EOEF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet, ikke er til hinder for, at en person, der efter at have vaeret beskaeftiget som arbejdstager paa en medlemsstats omraade i kraft heraf oppebaerer en alderdomspension, og som tager bopael i en anden medlemsstat, hvor vedkommende ikke udoever nogen form for virksomhed, undergives lovgivningen i sidstnaevnte stat. De anfoerte regler er imidlertid til hinder for, at der af vedkommende - fordi han har sin bopael dér - opkraeves bidrag til en lovpligtig forsikring til daekning af ydelser, som det paahviler en institution i en anden medlemsstat at udrede.

Anden del af det foerste spoergsmaal og det andet spoergsmaal

16 Det fremgaar af forelaeggelsesdommen, at den forelaeggende ret med disse spoergsmaal i det vaesentlige oensker oplyst, om besvarelsen er den samme, saafremt vedkommende - i den i foerste spoergsmaal omhandlede situation - foer den periode, som bidragene vedroerer, har udoevet erhvervsmaessig virksomhed, ogsaa selv om denne kun har vaeret af underordnet betydning, enten som arbejdstager eller som selvstaendig i den medlemsstat, paa hvis omraade han har bopael.

17 Hertil bemaerkes, at det forhold, at vedkommende har vaeret beskaeftiget under saadanne omstaendigheder, ikke aendrer besvarelsen af foerste spoergsmaal. Bestemmelserne i afsnit II i forordning nr. 1408/71 finder af de anfoerte grunde ikke anvendelse, og der er ingen begrundelse for i saa fald at fravige princippet om, at der ikke af en person, der har ret til en pension eller en rente, og som har bopael paa en medlemsstats omraade, af denne grund kan opkraeves bidrag til en lovpligtig forsikring til daekning af ydelser, som det paahviler en institution i en anden medlemsstat at udrede.

18 Anden del af det foerste spoergsmaal og det andet spoergsmaal maa derfor besvares saaledes, at det anfoerte ogsaa gaelder, selv om vedkommende - i den i foerste spoergsmaal omhandlede situation - foer den periode, som bidragene vedroerer, har udoevet erhvervsmaessig virksomhed, uanset om denne kun har vaeret af underordnet betydning, enten som arbejdstager eller som selvstaendig i den medlemsstat, paa hvis omraade han har bopael.

Afgørelse om sagsomkostninger


Sagens omkostninger

19 De omkostninger, der er afholdt af den nederlandske og den spanske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Afgørelse


Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, som Nederlandenes Hoge Raad har forelagt ved dom af 11. maj 1988, for ret:

1) De faellesskabsretlige regler og navnlig bestemmelserne i afsnit II og III i Raadets forordning (EOEF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet, er ikke til hinder for, at en person, der efter at have vaeret beskaeftiget som arbejdstager paa en medlemsstats omraade i kraft heraf oppebaerer en alderdomspension, og som tager bopael i en anden medlemsstat, hvor vedkommende ikke udoever nogen form for virksomhed, undergives lovgivningen i sidstnaevnte stat. De anfoerte regler er imidlertid til hinder for, at der af vedkommende - fordi han har sin bopael dér - opkraeves bidrag til en lovpligtig forsikring til daekning af ydelser, som det paahviler en institution i en anden medlemsstat at udrede.

2) Dette gaelder ogsaa, selv om vedkommende - i den i foerste spoergsmaal omhandlede situation - foer den periode, som bidragene vedroerer, har udoevet erhvervsmaessig virksomhed, uanset om denne kun har vaeret af underordnet betydning, enten som arbejdstager eller som selvstaendig i den medlemsstat, paa hvis omraade han har bopael.