ES
DA
DE
EL
EN
FR
IT
NL
PTInfo
- Referral date: 17-09-1991
- Show case reference
- Opinion date: 28-09-1993
- Ruling date: 01-12-1993
- AG: Tesauro
References in this case
References to this case
Highlight in text
Go
Avis juridique important
61991J0234
DOMSTOLENS DOM AF 1. DECEMBER 1993. - KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER MOD KONGERIGET DANMARK. - ARTIKEL 33 I SJETTE MOMSDIREKTIV - OMSAETNINGSAFGIFT - LOV OM ARBEJDSMARKEDSBIDRAG. - SAG C-234/91.
Samling af Afgørelser 1993 side I-06273
Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
1. Traktatbrudssoegsmaal ° sagens genstand ° afgraensning under den administrative procedure ° senere udvidelse ° ulovlig
(EOEF-traktaten, art. 169)
2. Fiskale bestemmelser ° harmonisering af lovgivningerne ° omsaetningsafgifter ° faelles mervaerdiafgiftssystem ° forbud mod opkraevning af andre nationale afgifter med karakter af omsaetningsafgift ° det i Danmark indfoerte arbejdsmarkedsbidrag ° ulovligt
(Raadets direktiv 77/388, art. 33)
Sammendrag
1. Genstanden for et soegsmaal i medfoer af traktatens artikel 169 afgraenses af den administrative procedure, der er foreskrevet i denne bestemmelse, samt af paastandene i sagen. Kommissionens begrundede udtalelse og staevningen skal stoettes paa samme synspunkter og anbringender. For saa vidt som et klagepunkt ikke er blevet fremfoert under den administrative procedure, maa sagen afvises paa dette punkt.
2. En medlemsstat ° i det foreliggende tilfaelde Danmark ° handler i strid med bestemmelserne i artikel 33 i Raadets sjette direktiv 77/388/EOEF, hvorefter det er forbudt at indfoere skatter og afgifter, der har karakter af omsaetningsafgift, og overtraeder som foelge heraf de forpligtelser, der paahviler den i medfoer af traktaten, specielt artikel 189, naar den vedtager og opretholder en afgiftsordning om betaling af arbejdsmarkedsbidrag, som er en afgift af fiskal karakter, der generelt set opkraeves paa samme grundlag som mervaerdiafgift, men uden at overholde de for denne afgift gaeldende faellesskabsretlige regler, idet arbejdsmarkedsbidraget:
° svares saavel af momspligtige aktiviteter som af anden erhvervsmaessig aktivitet, der bestaar i levering af ydelser mod vederlag
° for momspligtige virksomheder opkraeves ud fra samme beregningsgrundlag som for moms, dvs. som en procentdel af virksomhedens salg med fradrag af indkoeb
° i modsaetning til moms ikke skal svares ved import, men opkraeves af de importerede varers fulde salgspris ved foerste salg i den paagaeldende medlemsstat
° i modsaetning til moms ikke skal angives saerskilt ved fakturering
° opkraeves sideloebende med moms.
Dommens præmisser
1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 17. september 1991 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det fastslaas, at Kongeriget Danmark ved at have vedtaget og opretholdt den med lov nr. 840 af 18. december 1987 og senere aendringer indfoerte afgiftsordning om betaling af arbejdsmarkedsbidrag, som er en afgift af fiskal karakter, der generelt set opkraeves paa samme grundlag som mervaerdiafgift, men uden at overholde de for denne afgift gaeldende faellesskabsretlige regler, har handlet i strid med bestemmelserne i artikel 33 i Raadets sjette direktiv 77/388/EOEF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter ° Det faelles mervaerdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1, herefter benaevnt "sjette direktiv"), og hermed har overtraadt de forpligtelser, der paahviler det i medfoer af EOEF-traktaten, specielt artikel 189.
2 Som led i den danske regerings oekonomiske politik med henblik paa at fremme produktion og beskaeftigelse blev der ved lov nr. 840 af 18. december 1987 (lov om arbejdsmarkedsbidrag, herefter benaevnt "lov nr. 840"), som traadte i kraft den 1. januar 1988, indfoert et arbejdsmarkedsbidrag paahvilende visse virksomheder (herefter benaevnt "AMBI' en"). Bidraget blev indfoert for at sikre statslig finansiering af en raekke sociale udgifter, der tidligere paahvilede arbejdsgiverne.
3 Bidragssatsen udgjorde 2,5% af bidragsgrundlaget, som var forskelligt, alt efter om virksomheden var momspligtig eller helt eller delvis fritaget for moms. For virksomheder, der var fuldt ud momspligtige, blev AMBI' en beregnet paa samme grundlag som momsen, nemlig paa grundlag af omsaetningen (den saakaldte momsmetode). For andre virksomheder skulle AMBI' en ifoelge lov nr. 840 enten beregnes efter denne metode eller paa grundlag af virksomhedens samlede loensum med tillaeg af 90% (den saakaldte loensumsmetode).
4 Saavel private som Kommissionen har bestridt, at AMBI' en, naar den beregnes efter momsmetoden, er forenelig med faellesskabsretten.
5 Dansk Denkavit og P. Poulsen Trading anmodede Toldvaesenet om at tilbagebetale det bidrag, de havde indbetalt i 1988 og 1989. Til stoette herfor anfoerte de, at den danske lov var uforenelig med sjette direktivs artikel 33 samt med EOEF-traktatens artikel 9 ff. og artikel 95. Sagen blev indbragt for OEstre Landsret, som ved beslutning af 20. juni 1990 forelagde Domstolen fire praejudicielle spoergsmaal.
6 Ved dom af 31. marts 1992 (sag C-200/90, Dansk Denkavit, Sml. I, s. 2217) besvarede Domstolen disse spoergsmaal ved at kende for ret, at artikel 33 i sjette direktiv er til hinder for, at der indfoeres eller opretholdes en fiskal afgift, der
° svares saavel af momspligtige aktiviteter som af anden erhvervsmaessig aktivitet, der bestaar i levering af ydelser mod vederlag
° for momspligtige virksomheder opkraeves ud fra samme beregningsgrundlag som for moms, dvs. som en procentdel af virksomhedens salg med fradrag af indkoeb
° i modsaetning til moms ikke skal svares ved import, men opkraeves af de importerede varers fulde salgspris ved foerste salg i den paagaeldende medlemsstat
° i modsaetning til moms ikke skal angives saerskilt ved fakturering
° opkraeves sideloebende med moms.
7 Hvad Kommissionen angaar, meddelte den ved aabningsskrivelse af 22. maj 1989 den danske regering, at den var af den opfattelse, at AMBI' en var en omsaetningsafgift efter sjette direktiv, og at den derfor var i strid med forbuddet i sjette direktivs artikel 33 mod, at medlemsstaterne opkraever interne skatter og afgifter, der har karakter af omsaetningsafgift.
8 Da den danske regering afviste Kommissionens indvendinger, fremsatte denne den 27. september 1990 i medfoer af traktatens artikel 169 en begrundet udtalelse, hvori den anmodede Kongeriget Danmark om senest inden en maaned efter modtagelsen heraf at traeffe de noedvendige foranstaltninger til at bringe sin lovgivning i overensstemmelse med faellesskabsretten.
9 I en skrivelse af 6. december 1990 fastholdt den danske regering sin opfattelse, hvorefter Kommissionens paastande ikke var velbegrundede. Ifoelge den danske regering var AMBI' en ikke en omsaetningsafgift, der var omfattet af forbuddet i sjette direktivs artikel 33, idet loven om AMBI' en fuldt ud respekterede principperne i sjette direktiv og paa ingen maade hindrede dette direktivs effektive virkning.
10 Ved staevning af 12. september 1991 har Kommissionen anlagt sag ved Domstolen med paastand om, at det fastslaas, at Kongeriget Danmark har overtraadt sine forpligtelser i henhold til faellesskabsretten.
11 Den 21. december 1991 vedtog Folketinget lov nr. 891 om ophaevelse af lov om arbejdsmarkedsbidrag og om aendring af mervaerdiafgiftsloven (momsloven) mv. (herefter benaevnt "lov nr. 891"), som traadte i kraft den 1. januar 1992. Ved loven ophaevedes samtlige bestemmelser i lov nr. 840, der havde indfoert AMBI' en. Lov nr. 891 aendrede desuden de i Danmark gaeldende momssatser.
12 Trods dommen af 31. marts 1992 i den praejudicielle sag og vedtagelsen af lov nr. 891 om ophaevelse af det omtvistede bidrag har Kommissionen fundet det formaalstjenligt at opretholde soegsmaalet.
13 I lyset af Kommissionens replik maa soegsmaalet forstaas saaledes, at det omfatter to klagepunkter.
14 Det foerste klagepunkt vedroerer bidraget beregnet efter loensumsmetoden. Paa dette punkt har Kommissionen gjort gaeldende, at det stadig er af interesse at opretholde traktatbrudssagen, fordi det er uklart, om lov nr. 891 har ophaevet AMBI' en beregnet efter loensumsmetoden.
15 Det bemaerkes, at dette klagepunkt ° som den danske regering har fremhaevet i duplikken, og Kommissionen selv har erkendt ° er blevet fremfoert i replikken og ikke under den administrative procedure, som udelukkende var centreret om bidraget beregnet efter momsmetoden.
16 Det fremgaar af Domstolens faste praksis, bl.a. af dommen af 7. februar 1984 (sag 166/82, Kommissionen mod Italien, Sml. s. 459, praemis 16), at genstanden for et soegsmaal i medfoer af traktatens artikel 169 afgraenses af den administrative procedure, der er foreskrevet i denne bestemmelse, samt af paastandene i sagen, og at Kommissionens begrundede udtalelse og staevningen skal stoettes paa samme synspunkter og anbringender.
17 Sagen boer derfor afvises, for saa vidt angaar det bidrag, der beregnes paa grundlag af loensummen.
18 Kommissionens andet klagepunkt vedroerer bidraget beregnet efter momsmetoden.
19 Den danske regering har i sit svarskrift af 4. maj 1992 ikke bestridt, at Kongeriget Danmark har overtraadt faellesskabsretten ved at indfoere AMBI' en beregnet efter momsmetoden. Den har imidlertid lagt vaegt paa, at det som foelge af vedtagelsen af lov nr. 891 og dommen af 31. marts 1992 i den praejudicielle sag ikke tjener noget formaal at viderefoere traktatbrudssagen.
20 Heroverfor har Kommissionen anfoert, at lov nr. 891, som ophaevede bidraget, foerst traadte i kraft den 1. januar 1992, dvs. efter udloebet af den frist paa én maaned, som var fastsat i den begrundede udtalelse.
21 Det bemaerkes, at selv om det fremgaar af Domstolens dom i den praejudicielle sag, at loven om AMBI' en er uforenelig med faellesskabsretten, tilkommer det alene Kommissionen at tage stilling til, om det er formaalstjenligt at viderefoere sagen for at faa fastslaaet traktatbruddet, eftersom bidraget foerst blev ophaevet efter udloebet af den frist, der var fastsat i den begrundede udtalelse.
22 Heraf foelger, at Kongeriget Danmark ved at have vedtaget og opretholdt den med lov nr. 840 af 18. december 1987 og senere aendringer indfoerte afgiftsordning om betaling af arbejdsmarkedsbidrag, som er en afgift af fiskal karakter, der generelt set opkraeves paa samme grundlag som mervaerdiafgift, men uden at overholde de for denne afgift gaeldende faellesskabsretlige regler, har handlet i strid med bestemmelserne i artikel 33 i Raadets sjette direktiv 77/388/EOEF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter ° Det faelles mervaerdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1), og hermed har overtraadt de forpligtelser, der paahviler det i medfoer af EOEF-traktaten, specielt artikel 189.
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
23 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger. Domstolen kan imidlertid i medfoer af samme artikels stk. 3, foerste afsnit, fordele sagens omkostninger eller bestemme, at hver part skal baere sine egne omkostninger.
24 Da begge parter har tabt paa visse punkter, boer det bestemmes, at hver part skal baere sine egne omkostninger.
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN
1) Kongeriget Danmark har ved at have vedtaget og opretholdt den med lov nr. 840 af 18. december 1987 og senere aendringer indfoerte afgiftsordning om betaling af arbejdsmarkedsbidrag, som er en afgift af fiskal karakter, der generelt set opkraeves paa samme grundlag som mervaerdiafgift, men uden at overholde de for denne afgift gaeldende faellesskabsretlige regler, handlet i strid med bestemmelserne i artikel 33 i Raadets sjette direktiv 77/388/EOEF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter ° Det faelles mervaerdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, og har hermed overtraadt de forpligtelser, der paahviler det i medfoer af EOEF-traktaten, specielt artikel 189.
2) Hver part betaler sine omkostninger.