ES
DA
DE
EL
EN
FR
IT
NL
PTInfo
- Referral date: 15-11-1991
- Show case reference
- Opinion date: 06-05-1992
- Ruling date: 03-06-1992
- AG: Gulmann
References in this case
References to this case
Highlight in text
Go
Avis juridique important
61991J0287
DOMSTOLENS DOM AF 3. JUNI 1992. - KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER MOD DEN ITALIENSKE REPUBLIK. - TRAKTATBRUD - FORSINKELSER MED TILBAGEBETALING AF MERVAERDIAFGIFT TIL AFGIFTSPLIGTIGE PERSONER, DER IKKE ER ETABLERET I INDLANDET. - SAG C-287/91.
Samling af Afgørelser 1992 side I-03515
Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
Institutionernes retsakter ° direktiver ° medlemsstaternes gennemfoerelse ° krav om en fuldstaendig og noeje gennemfoerelse
(EOEF-traktaten, art. 189, stk. 3)
Sammendrag
Medlemsstaterne er forpligtet til fuldstaendigt og noeje at sikre gennemfoerelsen af alle direktivers bestemmelser.
Dommens præmisser
1 Ved staevning registreret paa Domstolens Justitskontor den 15. november 1991 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i henhold til EOEF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det fastslaas, at Den Italienske Republik ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 4, i Raadets ottende direktiv 79/1072/EOEF af 6. december 1979 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter ° foranstaltninger til tilbagebetaling af mervaerdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet (EFT L 331, s. 11), idet den ° uden at gribe ind med henblik paa lige fra begyndelsen at ophaeve skadevirkningerne for faellesskabsretten ° har tilladt, at Ministero delle Finanze konsekvent undlader at overholde fristerne for tilbagebetaling af mervaerdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet.
2 Det hedder i ovennaevnte direktivs artikel 7, stk. 4:
"Afgoerelser om ansoegninger om tilbagebetaling skal meddeles inden seks maaneder efter, at disse ansoegninger tillige med alle de dokumenter, som i henhold til naervaerende direktiv er noedvendige for at behandle ansoegningen, blev indgivet til den ... kompetente myndighed. Tilbagebetaling skal finde sted inden udloebet af ovennaevnte frist, paa ansoegerens anmodning enten i den medlemsstat, der foretager tilbagebetalingen, eller i den stat, hvor den paagaeldende er etableret. I sidstnaevnte tilfaelde baerer ansoegeren selv bankomkostningerne i forbindelse med overfoerslen."
3 Kommissionens tjenestegrene, der havde modtaget mange klager fra virksomheder i andre medlemsstater over forsinkelser med tilbagebetaling af mervaerdiafgift fra de italienske myndigheder, besluttede at indlede en traktatbrudsprocedure og anmodede ved brev af 7. februar 1990 den italienske regering om at fremsaette sine bemaerkninger i denne forbindelse. Da Kommissionen ikke modtog noget svar fra Den Italienske Republik, fremsatte den den 2. juli 1990 en begrundet udtalelse, og da den heller ikke har modtaget svar herpaa, har den anlagt denne sag.
4 Hvad angaar sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises til den refererende dommers rapport. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.
5 Kommissionen har anfoert, at i henhold til ovennaevnte direktiv skal tilbagebetaling af mervaerdiafgift ske inden seks maaneder efter, at ansoegningen tillige med alle de dokumenter, som er noedvendige for at behandle ansoegningen, blev indgivet. Trods gennemfoerelsen af direktivet i italiensk ret konstaterer Kommissionen, at tilbagebetaling af mervaerdiafgiften til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet, foerst sker efter en ventetid paa op til 36 maaneder, og at der er en tendens til, at det varer laengere og laengere. Ifoelge Kommissionen er der tale om en klar overtraedelse af ovennaevnte direktivs artikel 7, stk. 4.
6 Den italienske regering har ikke bestridt traktatbruddet, men har forklaret, at forsinkelsen med tilbagebetaling af mervaerdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i Italien, skyldes organisatoriske problemer og ikke er en overlagt og diskriminerende handling. I denne forbindelse goer den opmaerksom paa, at de italienske myndigheder bestraeber sig paa at finde loesninger, saaledes at den i direktivet omhandlede 6-maaneders frist overholdes.
7 Det bemaerkes, at ifoelge Domstolens faste praksis er medlemsstaterne forpligtet til fuldstaendigt og noeje at sikre gennemfoerelsen af direktivets bestemmelser (jf. bl.a. domme af 18.3.1980, sag 91/79, Kommissionen mod Italien, Sml. s. 1099, praemis 6, og sag 92/79, Kommissionen mod Italien, Sml. s. 1115, praemis 6).
8 Det maa herefter fastslaas, at Den Italienske Republik ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 4, i Raadets ottende direktiv 79/1072/EOEF af 6. december 1979 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter ° foranstaltninger til tilbagebetaling af mervaerdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet, idet den ° uden at gribe ind med henblik paa lige fra begyndelsen at ophaeve skadevirkningerne for faellesskabsretten ° har tilladt, at Ministero delle Finanze konsekvent undlader at overholde fristerne for tilbagebetaling af mervaerdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet.
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
9 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, doemmes den part, der taber sagen, til at betale sagens omkostninger. Den Italienske Republik har tabt sagen og doemmes derfor til at betale sagens omkostninger.
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN
1) Den Italienske Republik har ikke overholdt sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 4, i Raadets ottende direktiv 79/1072/EOEF af 6. december 1979 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter ° foranstaltninger til tilbagebetaling af mervaerdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet, idet den ° uden at gribe ind med henblik paa lige fra begyndelsen at ophaeve skadevirkningerne for faellesskabsretten ° har tilladt, at Ministero delle Finanze konsekvent undlader at overholde fristerne for tilbagebetaling af mervaerdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet.
2) Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.