Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

Avis juridique important

|

61993J0425

DOMSTOLENS DOM (ANDEN AFDELING) AF 16. FEBRUAR 1995. - CALLE GRENZSHOP ANDRESEN GMBH & CO. KG MOD ALLGEMEINE ORTSKRANKENKASSE FUER DEN KREIS SCHLESWIG-FLENSBURG. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE: SCHLESWIG-HOLSTEINISCHES LANDESSOZIALGERICHT - TYSKLAND. - SOCIAL SIKRING AF VANDRENDE ARBEJDSTAGERE OG SELVSTAENDIGE ERHVERVSDRIVENDE - FASTLAEGGELSE AF, HVILKEN LOVGIVNING DER FINDER ANVENDELSE. - SAG C-425/93.

Samling af Afgørelser 1995 side I-00269


Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord


++++

Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende ° lovgivning, der finder anvendelse ° arbejdstager, der er beskaeftiget i en anden medlemsstat end bopaelsmedlemsstaten, men som regelmaessigt udfoerer en del af sit arbejde i denne ° lovgivningen i bopaelsmedlemsstaten

[Raadets forordning nr. 1408/71, art. 14, stk. 2, litra b), nr. i)]

Sammendrag


En arbejdstager, der er bosat i én medlemsstat og udelukkende er beskaeftiget hos en virksomhed med forretningssted i en anden medlemsstat, og som regelmaessigt for tidsrum paa flere timer om ugen, og saaledes at der ikke gaelder nogen begraensning til ét aar, som led i dette beskaeftigelsesforhold udfoerer en del af sit arbejde i foerstnaevnte medlemsstat, er omfattet af artikel 14, stk. 2, litra b), nr. i), i forordning nr. 1408/71, saaledes at den paagaeldende er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, i hvilken han eller hun er bosat.

Dommens præmisser


1 Ved kendelse af 15. september 1993 indgaaet til Domstolen den 18. oktober 1993 har Schleswig-Holsteinisches Landessozialgericht i medfoert af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt fire praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 14, stk. 1, litra a), og stk. 2, litra b), nr. i), i Raadets forordning (EOEF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet (herefter benaevnt "forordning nr. 1408/71"), og artikel 12a i Raadets forordning (EOEF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemfoerelse af forordning (EOEF) nr. 1408/71 (herefter benaevnt "forordning nr. 574/72"), som kodificeret i Raadets forordning (EOEF) nr. 2001/83 af 2. juni 1983 (EFT L 230, s. 6).

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag mellem Calle Grenzshop Andresen GmbH & Co. KG (herefter benaevnt "Calle Grenzshop") og Allgemeine Ortskrankenkasse fuer den Kreis Schleswig-Flensburg (herefter benaevnt "AOK"), hvori der er tvist om nogle bidrag, som AOK har fremsat krav om, at Calle Grenzshop indbetaler efter den tyske socialforsikringsordning for sine ansatte, herunder Boerge Wandahl.

3 Calle Grenzshop driver i Tyskland, i naerheden af graensen mellem Tyskland og Danmark, en forretning med detailsalg af levnedsmidler, spirituosa og gaveartikler. Selskabet beskaeftiger naesten udelukkende danske arbejdstagere, som er bosat i Danmark, herunder Boerge Wandahl, der siden 1979 har vaeret beskaeftiget hos Calle Grenzshop, foerst som saelger, og fra 1981 som forretningsfoerer.

4 Hverken Boerge Wandahl' s eller de oevrige danske arbejdstageres ansaettelsesforhold blev anmeldt af Calle Grenzshop til de tyske socialforsikringsorganer. Ved afgoerelse af 21. december 1987 fremsatte AOK over for Calle Grenzshop krav om indbetaling af 74 627,23 DM i form af socialforsikringsbidrag for Boerge Wandahl for perioden 1. april 1982 ° 31. august 1987. Calle Grenzshop rejste indsigelse mod denne afgoerelse om indbetaling af bidrag, idet selskabet gjorde gaeldende, at Boerge Wandahl i den paagaeldende periode ogsaa havde udoevet beskaeftigelse i Danmark for selskabet, naermere bestemt i omkring ti timer ugentligt, hvorfor han udelukkende maatte vaere omfattet af dansk lovgivning, jf. artikel 14, stk. 2, litra b), nr. i), i forordning nr. 1408/71.

5 Efter at AOK ved klageafgoerelse af 17. august 1990 havde afvist Calle Grenzshop' s indsigelse, anlagde selskabet sag ved Sozialgericht Schleswig. Ved Sozialgericht' s dom af 4. december 1992 fik Calle Grenzshop ikke medhold. Boerge Wandahl kunne ikke antages at opfylde betingelserne i artikel 14, stk. 2, litra b), nr. i), i forordning nr. 1408/71, idet hans beskaeftigelse i Danmark maatte anses for omfattet af artikel 14, stk. 1, litra a), saaledes at han maatte vaere omfattet af tysk lovgivning.

6 Den 9. februar 1993 ankede Calle Grenzshop Sozialgericht' s dom til Schleswig-Holsteinisches Landessozialgericht. Under ankesagens behandling fremlagde selskabet en attest af 27. januar 1993 udfaerdiget af det danske Socialministerium paa en E 101-blanket, jf. artikel 12a, stk. 2, litra a), i forordning nr. 574/72, hvorefter Boerge Wandahl siden den 1. januar 1985 havde opfyldt betingelserne i artikel 14, stk. 2, litra b), i forordning nr. 1408/71. Selskabet anfoerte, at AOK som foelge af bindende faellesskabsretlige regler maatte laegge denne attest til grund og herefter ikke kunne goere gaeldende, at Boerge Wandahl ikke rent faktisk havde udoevet beskaeftigelse i Danmark.

7 Under henvisning til, at sagens afgoerelse maa bero paa, hvilken fortolkning der skal anlaegges af de faellesskabsretlige bestemmelser, som parterne har henvist til, har Schleswig-Holsteinisches Landessozialgericht udsat sagen og forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Foreligger der en 'udsendelse' , jf. artikel 14, stk. 1, litra a), i forordning (EOEF) nr. 1408/71, eller et hermed ligestillet forhold, naar en dansk arbejdstager, som er bosat i Kongeriget Danmark, og som udelukkende er beskaeftiget hos en virksomhed med forretningssted i Forbundsrepublikken Tyskland, af denne virksomhed med henblik paa udfoerelse af arbejde for dennes regning regelmaessigt udsendes til Kongeriget Danmark for tidsrum paa flere timer om ugen og saaledes, at der ikke gaelder nogen begraensning til ét aar med hensyn til den paaregnede varighed af udsendelsen?

2) Skal en person anses for normalt at have loennet beskaeftigelse paa to medlemsstaters omraade, jf. artikel 14, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 1408/71, naar vedkommende udelukkende er beskaeftiget hos en virksomhed med forretningssted i Forbundsrepublikken Tyskland, og han som led i dette beskaeftigelsesforhold regelmaessigt udfoerer en del af sit arbejde (flere timer om ugen) paa Kongeriget Danmarks omraade?

3) Omfatter begrebet 'arbejde' i artikel 14, stk. 2, litra b), nr. i), i forordning (EOEF) nr. 1408/71 begrebet 'beskaeftigelse' som omhandlet i artikel 14, stk. 2?

4) a) Er den kompetente institution i en medlemsstat retligt bundet af en attest, som i medfoer af artikel 12a i forordning (EOEF) nr. 574/72 er udstedt paa en E 101-blanket af en (ikke-kompetent) institution i en anden medlemsstat?

b) I bekraeftende fald oenskes det oplyst, om dette ogsaa gaelder, saafremt attesten er udstedt med tilbagevirkende gyldighed."

Det foerste og det andet praejudicielle spoergsmaal

8 Med de to foerste spoergsmaal, der boer behandles under ét, oensker den nationale retsinstans oplyst, om en dansk arbejdstager, der er bosat i Danmark og udelukkende er beskaeftiget hos en virksomhed med forretningssted i Tyskland, og som regelmaessigt for tidsrum paa flere timer om ugen og saaledes, at der ikke gaelder nogen begraensning til ét aar, som led i dette beskaeftigelsesforhold udfoerer en del af sit arbejde i Danmark, er omfattet af artikel 14, stk. 1, litra a), eller af artikel 14, stk. 2, litra b), nr. i), i forordning nr. 1408/71.

9 Artikel 14 i forordning nr. 1408/71 er indeholdt i forordningens afsnit II, hvis bestemmelser ifoelge Domstolens faste praksis udgoer et fuldstaendigt og ensartet system af lovkonfliktregler, hvis formaal er, at arbejdstagere, der flytter inden for Faellesskabet, skal vaere omfattet af den sociale sikringsordning i én enkelt medlemsstat, saaledes at overlapninger mellem gaeldende nationale lovgivninger og de vanskeligheder, som dette kan give anledning til, undgaas (jf. bl.a. dom af 24.3.1994, sag C-71/93, Van Poucke, Sml. I, s. 1101, praemis 22).

10 I henhold til artikel 14, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1408/71 er en person, der paa en medlemsstats omraade har loennet beskaeftigelse for en virksomhed, hvortil han normalt er knyttet, og som af denne virksomhed udsendes til en anden medlemsstats omraade for dér at udfoere et arbejde for denne virksomheds regning, fortsat omfattet af lovgivningen i den foerstnaevnte medlemsstat, forudsat at varigheden af dette arbejde ikke paaregnes at overstige ét aar, og at han ikke udsendes for at afloese en anden person, hvis udstationeringsperiode er udloebet.

11 Det foelger heraf, at et forhold som det, der er beskrevet i de to foerste praejudicielle spoergsmaal, ikke kan vaere omfattet af denne bestemmelse, idet varigheden af det arbejde, som vedkommende har udfoert i Danmark for den paagaeldende virksomhed med forretningssted i Tyskland, hvortil han normalt er knyttet, ifoelge affattelsen af spoergsmaalene overstiger ét aar.

12 Forholdet er derimod omfattet af artikel 14, stk. 2, litra b), nr. i), i forordning nr. 1408/71, hvorefter en person, der normalt har loennet beskaeftigelse paa to eller flere medlemsstaters omraade, er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, paa hvis omraade han er bosat, saafremt han udfoerer en del af sit arbejde paa dette omraade, eller saafremt han er beskaeftiget i flere virksomheder eller hos flere arbejdsgivere, der har deres hjemsted eller bopael paa forskellige medlemsstaters omraade.

13 Det maa saaledes antages at fremgaa af anvendelsen af ordet "eller", at en person opfylder den foerste af de to naevnte alternative betingelser, ogsaa selv om vedkommende udfoerer sit arbejde paa to eller flere medlemsstaters omraade for én og samme virksomhed.

14 Dette stoettes af, at artikel 14, stk. 2, litra b), nr. ii), i forordning nr. 1408/71 indeholder en udtrykkelig bestemmelse om, at en person, der normalt har loennet beskaeftigelse paa to eller flere medlemsstaters omraade, og som ikke er bosat i en af de medlemsstater, hvor han udfoerer sit arbejde, er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, paa hvis omraade den virksomhed eller arbejdsgiver (i ental), som beskaeftiger den paagaeldende, har sit hjemsted eller sin bopael.

15 De to foerste spoergsmaal maa herefter besvares med, at en dansk arbejdstager, der er bosat i Danmark og udelukkende er beskaeftiget hos en virksomhed med forretningssted i Tyskland, og som regelmaessigt for tidsrum paa flere timer om ugen og saaledes, at der ikke gaelder nogen begraensning til ét aar, som led i dette beskaeftigelsesforhold udfoerer en del af sit arbejde i Danmark, er omfattet af artikel 14, stk. 2, litra b), nr. i), i forordning nr. 1408/71.

Det tredje praejudicielle spoergsmaal

16 Med det tredje spoergsmaal oensker den nationale retsinstans oplyst, om begrebet "arbejde" i artikel 14, stk. 2, litra b), nr. i), i forordning nr. 1408/71 omfatter begrebet "beskaeftigelse".

17 Dette spoergsmaal maa besvares bekraeftende.

18 For det foerste foelger det af besvarelsen af de to foerste spoergsmaal, at artikel 14, stk. 2, litra b), nr. i), i forordning nr. 1408/71 ogsaa finder anvendelse paa en person, der normalt udoever en loennet beskaeftigelse paa to eller flere medlemsstaters omraade for én og samme virksomhed.

19 For det andet bemaerkes, at retsstillingen for personer, der normalt har selvstaendig beskaeftigelse paa to eller flere medlemsstaters omraade, og for personer, der samtidig har loennet beskaeftigelse og selvstaendig beskaeftigelse paa flere medlemsstaters omraade, er fastlagt i henholdsvis artikel 14a, stk. 2, og artikel 14c i forordning nr. 1408/71.

20 Det tredje spoergsmaal maa herefter besvares med, at begrebet "arbejde" i artikel 14, stk. 2, litra b), nr. i), i forordning nr. 1408/71 omfatter begrebet "beskaeftigelse".

Det fjerde praejudicielle spoergsmaal

21 Det fremgaar af grundene til forelaeggelseskendelsen, at dette spoergsmaal kun er blevet forelagt for det tilfaelde, at det forhold, der omhandles i de to foerste praejudicielle spoergsmaal, skulle vaere omfattet af artikel 14, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1408/71.

22 Da dette ikke er tilfaeldet, bortfalder det fjerde spoergsmaal.

Afgørelse om sagsomkostninger


Sagens omkostninger

23 De udgifter, der er afholdt af den tyske regering, den italienske regering, Det Forenede Kongerige og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Afgørelse


Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Anden Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Schleswig-Holsteinisches Landessozialgericht ved kendelse af 15. september 1993, for ret:

1) En dansk arbejdstager, der er bosat i Danmark og udelukkende er beskaeftiget hos en virksomhed med forretningssted i Tyskland, og som regelmaessigt for tidsrum paa flere timer om ugen og saaledes, at der ikke gaelder nogen begraensning til ét aar, som led i dette beskaeftigelsesforhold udfoerer en del af sit arbejde i Danmark, er omfattet af artikel 14, stk. 2, litra b), nr. i), i Raadets forordning (EOEF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet.

2) Begrebet "arbejde" i artikel 14, stk. 2, litra b), nr. i), i forordning (EOEF) nr. 1408/71 omfatter begrebet "beskaeftigelse".