Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

Avis juridique important

|

61993J0484

DOMSTOLENS DOM AF 14. NOVEMBER 1995. - PETER SVENSSON OG LENA GUSTAVSSON MOD MINSTRE DU LOGEMENT ET DE L'URBANISME. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE: CONSEIL D'ETAT - STORHERTUGDOEMMET LUXEMBOURG. - FRIE KAPITALBEVAEGELSER - FRI UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER - RENTETILSKUD I FORBINDELSE MED LAAN TIL OPFOERELSE AF EN BOLIG - LAAN OPTAGET I ET KREDITINSTITUT UDEN TILLADELSE TIL AT DRIVE VIRKSOMHED I DEN TILSKUDSYDENDE MEDLEMSSTAT. - SAG C-484/93.

Samling af Afgørelser 1995 side I-03955


Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord


++++

1. Frie kapitalbevaegelser ° restriktioner ° ordning vedroerende boligstoette, hvorefter ydelse af rentetilskud til laantagere er betinget af, at laanet er optaget i et kreditinstitut etableret i indlandet ° retsstridigt

(EF-traktaten, art. 67)

2. Fri udveksling af tjenesteydelser ° restriktioner ° ordning vedroerende boligstoette, hvorefter ydelse af rentetilskud til laantagere er betinget af, at laanet er optaget i et kreditinstitut etableret i indlandet ° tilstraekkelig begrundelse i almene hensyn eller hensynet til at opretholde sammenhaengen i beskatningsordningen ° ingen

(EF-traktaten, art. 56 og 59)

Sammendrag


1. Traktatens artikel 67 er til hinder for, at en medlemsstat goer en social ydelse i form af boligstoette, navnlig et rentetilskud, betinget af, at de laan, der skal finansiere opfoerelsen, erhvervelsen eller forbedringen af den tilskudsberettigede bolig, er optaget hos et kreditinstitut, der har tilladelse til at drive virksomhed i denne medlemsstat, saaledes at dette forudsaetter, at kreditinstituttet er etableret dér.

Et saadant krav kan saaledes afholde de paagaeldende laantagere fra at optage laan i pengeinstitutter, der er etableret i en anden medlemsstat, hvorfor det indebaerer en hindring for de liberaliserede kapitalbevaegelser, som omfatter laan i pengeinstitutter.

2. Traktatens artikel 59 er til hinder for, at en medlemsstat goer en social ydelse i form af boligstoette, navnlig et rentetilskud, betinget af, at de laan, der skal finansiere opfoerelsen, erhvervelsen eller forbedringen af den tilskudsberettigede bolig, er optaget hos et kreditinstitut, der har tilladelse til at drive virksomhed i denne medlemsstat, saaledes at dette forudsaetter, at kreditinstituttet er etableret dér.

Et saadant krav skaber saaledes i henseende til de tjenesteydelser, som laan i pengeinstitutter til opfoerelse af boliger er udtryk for, en forskelsbehandling af laangivere etableret i andre medlemsstater, hvilket strider mod forbuddet i artikel 59, idet et saadant krav hverken har tilstraekkelig begrundelse i undtagelsesreglerne i traktatens artikel 56 ° som ikke indeholder hjemmel til at tilgodese oekonomiske hensyn ° eller i hensynet til at opretholde sammenhaengen i den nationale beskatningsordning, for saa vidt der ikke er nogen direkte sammenhaeng mellem ydelsen af rentetilskuddene til laantagerne og finansieringen af tilskudsordningen gennem beskatningen af kreditinstitutterne.

Dommens præmisser


1 Ved dom af 28. december 1993 indgaaet til Domstolen den 30. december 1993 har Luxembourgs Conseil d' État i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af traktaten, herunder navnlig artikel 67 og 71.

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en tvist mellem aegteparret Peter Svensson og Lena Gustavsson (herefter "sagsoegerne"), der har bopael i Luxembourg, og Ministre du Logement et de l' Urbanisme (bolig- og byplanlaegningsministeren), der ved afgoerelse af 5. november 1992 afslog en ansoegning fra sagsoegerne om rentetilskud i anledning af forsoergerpligt over for boern i forbindelse med et laan med henblik paa opfoerelse af en bolig i Béreldange, som var blevet optaget hos Comptoir d' escompte de Belgique SA, Liège (Belgien).

3 Afgoerelsen om ikke at imoedekomme sagsoegernes ansoegning blev truffet paa grundlag af artikel 1, nr. 3, i règlement grand-ducal af 17. juni 1991 "om regler vedroerende rentetilskud med henblik paa opfoerelse, erhvervelse eller forbedring af en bolig" (herefter "bekendtgoerelsen"), hvorefter rentetilskud kun kan ydes til personer, som har optaget et laan i et kreditinstitut, der har tilladelse til at drive virksomhed i Luxembourg. Comptoir d' escompte de Belgique opfyldte ikke dette krav.

4 Tvisten vedroerende den naevnte afgoerelse blev indbragt for Luxembourgs Conseil d' État, der har fastslaaet, at der ikke ved bekendtgoerelsen er fastsat regler, som gaar ud over den i den paagaeldende bemyndigelseslov indeholdte hjemmel, idet retten har udsat sagen og forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"Er Rom-traktaten, jf. saerligt artikel 67 og 71, til hinder for, at en medlemsstat goer en social ydelse i form af boligstoette, navnlig et rentetilskud, betinget af, at de laan, der skal finansiere opfoerelsen, erhvervelsen eller forbedringen af den tilskudsberettigede bolig, er optaget hos et kreditinstitut, der har tilladelse til at drive virksomhed i denne medlemsstat?"

5 Ifoelge Domstolens praksis (jf. herved dom af 11.11.1981, sag 203/80, Casati, Sml. s. 2595, praemis 8-13) kan traktatens artikel 67, stk. 1, ikke tillaegges den retsvirkning, at der allerede ved overgangsperiodens udloeb er sket en ophaevelse af restriktionerne for kapitalbevaegelserne. Ophaevelsen af disse restriktioner foelger af direktiver udstedt af Raadet paa grundlag af artikel 69.

6 Det bemaerkes herved, at der blev truffet bestemmelse om ophaevelse af restriktionerne for kapitalbevaegelserne ved Raadets direktiv 88/361/EOEF af 24. juni 1988 om gennemfoerelse af traktatens artikel 67 (EFT L 178, s. 5), der blev udstedt paa grundlag af artikel 69 og artikel 70, stk. 1, og som var gaeldende paa tidspunktet for de faktiske omstaendigheder. Det bestemmes i direktivets artikel 1:

"Medlemsstaterne ophaever de restriktioner for kapitalbevaegelser, der finder sted mellem valutaindlaendinge i medlemsstaterne, medmindre andet er fastsat i nedenstaaende bestemmelser. For at lette gennemfoerelsen af dette direktiv, klassificeres kapitalbevaegelserne efter nomenklaturen i bilag I."

7 Punkt VIII i bilag I omhandler kortfristede, mellemfristede og langfristede laan og kreditter. Foelgelig maa det fastslaas, at der allerede er gennemfoert en liberalisering for saa vidt angaar kapitalbevaegelser med tilknytning til saadanne transaktioner.

8 Det maa herefter undersoeges, om en ordning som den omtvistede indebaerer en hindring for de saaledes liberaliserede kapitalbevaegelser.

9 Det bemaerkes herom, at der i henhold til bekendtgoerelsens artikel 1 kun ydes rentetilskud, saafremt den paagaeldende opfylder visse betingelser og derudover godtgoer "i et kreditinstitut, der har tilladelse til at drive virksomhed i Storhertugdoemmet Luxembourg, eller i en pensionskasse, der er omfattet af den sociale sikringsordning, [at have] optaget et laan med henblik paa opfoerelse, erhvervelse eller forbedring af en bolig, der er beliggende i Storhertugdoemmet Luxembourg, og som faktisk og varigt benyttes eller vil blive benyttet af ansoegeren". Det fremgaar af den luxembourgske regerings svar paa et spoergsmaal fra Domstolen, at et pengeinstitut for at opnaa tilladelse til at drive virksomhed i Luxembourg skal vaere hjemmehoerende eller have etableret et datterselskab eller en filial i Luxembourg.

10 Bestemmelser, hvorefter et pengeinstitut skal vaere etableret i en medlemsstat ° saaledes at dette er en forudsaetning for, at laantagere med bopael i medlemsstaten kan opnaa et statsligt rentetilskud, der finansieres af offentlige midler ° maa antages at kunne afholde saadanne laantagere fra at optage laan i pengeinstitutter, der er etableret i en anden medlemsstat, hvorfor saadanne bestemmelser er udtryk for en hindring for kapitalbevaegelser i form af laan i pengeinstitutter.

11 Det bemaerkes endvidere, at traktatens artikel 61, stk. 2, indeholder bestemmelse om, at "liberaliseringen af de af bankernes og forsikringsselskabernes tjenesteydelser, som er forbundet med kapitalbevaegelser, skal gennemfoeres sideloebende med den gradvise liberalisering af kapitalbevaegelserne". Da transaktioner som dem, laan i pengeinstitutter til opfoerelse af boliger er udtryk for, er tjenesteydelser efter traktatens artikel 59, maa det endvidere undersoeges, hvorvidt den af den forelaeggende retsinstans naevnte ordning er forenelig med traktatens bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser.

12 Det bemaerkes for det foerste, at en ordning, hvorefter ydelse af rentetilskud er betinget af, at de paagaeldende laan er optaget i et kreditinstitut, der har tilladelse til at drive virksomhed i den paagaeldende medlemsstat, ogsaa er udtryk for en forskelsbehandling af kreditinstitutter etableret i andre medlemsstater, som strider mod traktatens artikel 59, stk. 1.

13 Det maa i anden raekke undersoeges, hvorvidt en saadan ordning kan vaere tilstraekkeligt begrundet i henhold til traktatens bestemmelser. Den luxembourgske regering har, stoettet af den graeske regering, om dette spoergsmaal gjort gaeldende, at det paagaeldende krav er et led i en politik med socialt sigte, som har betydelige finansielle og oekonomiske implikationer. Hvis man alene betragter aaret 1994, var der med henblik paa rentetilskuddene optaget en post paa 1 410 236 417 BFR paa statens budget, hvilket repraesenterer henved 1% af det samlede budget. En betydelig del af de udgifter, der afholdes til ydelse af rentetilskuddene, nemlig cirka halvdelen, flyder tilbage til Storhertugdoemmet Luxembourg i kraft af den skat, som kreditinstitutterne betaler, hvilket er grundlaget for, at Storhertugdoemmet kan foere en politik med socialt sigte i form af boligstoette og anvende betydelige midler til finansiering af en saerlig boligfond. Saafremt den omtvistede ordning ikke var gaeldende, ville grundlaget for boligstoettepolitikken bortfalde, eller denne ville i hvert fald ikke kunne omfatte saa meget stoette som nu, hvorfor en ordning af denne art maa vaere forenelig med traktatens artikel 59, stk. 1.

14 Denne argumentation kan ikke tiltraedes.

15 Som anfoert i praemis 12 indebaerer den omtvistede ordning en forskelsbehandling paa grundlag af etableringsstedet. En saadan forskelsbehandling kan kun vaere begrundet i de almene hensyn, der er naevnt i traktatens artikel 56, stk. 1, som artikel 66 henviser til, og oekonomiske hensyn er ikke omfattet af den naevnte bestemmelse (jf. herved dom af 25.7.1991, sag C-288/89, Collectieve Antennevoorziening Gouda m.fl., Sml. I, s. 4007, praemis 11).

16 Det bemaerkes, at Domstolen i domme af 28. januar 1992 (sag C-204/90, Bachmann, Sml. I, s. 249, og sag C-300/90, Kommissionen mod Belgien, Sml. I, s. 305) har fastslaaet, at hensynet til at opretholde sammenhaengen i en beskatningsordning kan begrunde bestemmelser, der opstiller hindringer for arbejdskraftens frie bevaegelighed og for den frie udveksling af tjenesteydelser.

17 Dette hensyn goer sig imidlertid ikke gaeldende i denne sag.

18 De naevnte sager angik situationer, hvor der var spoergsmaal om en direkte sammenhaeng mellem paa den ene side fradragsret for bidrag og praemier og paa den anden side beskatning af ydelser fra forsikringsgivere i henhold til forsikringsaftaler vedroerende alderspension og livsforsikring, hvorved denne sammenhaeng maatte opretholdes for at bevare sammenhaengen i den paagaeldende beskatningsordning, hvorimod der i denne sag ikke er tale om nogen direkte sammenhaeng mellem henholdsvis ydelsen af rentetilskuddene til laantagerne og finansieringen af tilskudsordningen gennem beskatningen af kreditinstitutterne.

19 Spoergsmaalet fra den nationale retsinstans skal derfor besvares med, at traktatens artikel 59 og 67 er til hinder for, at en medlemsstat goer en social ydelse i form af boligstoette, navnlig et rentetilskud, betinget af, at de laan, der skal finansiere opfoerelsen, erhvervelsen eller forbedringen af den tilskudsberettigede bolig, er optaget hos et kreditinstitut, der har tilladelse til at drive virksomhed i denne medlemsstat, saaledes at dette forudsaetter, at kreditinstituttet er etableret dér.

Afgørelse om sagsomkostninger


Sagens omkostninger

20 De udgifter, der er afholdt af den luxembourgske regering, den graeske regering og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Afgørelse


Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Luxembourgs Conseil d' État ved dom af 28. december 1993, for ret:

EF-traktatens artikel 59 og 67 er til hinder for, at en medlemsstat goer en social ydelse i form af boligstoette, navnlig et rentetilskud, betinget af, at de laan, der skal finansiere opfoerelsen, erhvervelsen eller forbedringen af den tilskudsberettigede bolig, er optaget hos et kreditinstitut, der har tilladelse til at drive virksomhed i denne medlemsstat, saaledes at dette forudsaetter, at kreditinstituttet er etableret dér.