Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

References to this case

Share

Highlight in text

Go

Avis juridique important

|

61995J0016

Domstolens Dom (Femte Afdeling) af 14. december 1995. - Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien. - Traktatbrud ikke bestridt - forsinkelse med tilbagebetaling af moms til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet. - Sag C-16/95.

Samling af Afgørelser 1995 side I-04883


Sammendrag
Parter
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord


++++

Institutionernes retsakter ° direktiver ° medlemsstaternes gennemfoerelse ° krav om fuldstaendig og noeje gennemfoerelse

(EF-traktaten, art. 189, stk. 3)

Sammendrag


Medlemsstaterne er forpligtet til fuldstaendigt og noeje at sikre gennemfoerelsen af direktivers bestemmelser.

Parter


I sag C-16/95,

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Blanca Rodríguez Galindo og Enrico Traversa, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagner-Centret, Kirchberg,

sagsoeger,

mod

Kongeriget Spanien ved Director General de Coordinación Jurídica e Institucional Comunitaria Alberto Navarro González og Abogado del Estado Miguel Bravo-Ferrer Delgado, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg paa Den Spanske Ambassade, 4-6, boulevard E. Servais,

sagsoegt,

angaaende en paastand om, at det fastslaas, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktaten ved ikke at overholde fristen paa seks maaneder for tilbagebetaling af mervaerdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet, i henhold til artikel 7, stk. 4, i Raadets ottende direktiv 79/1072/EOEF af 6. december 1979 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter ° Foranstaltninger til tilbagebetaling af mervaerdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet (EFT L 331, s. 11), og ved at have tilsidesat den samarbejdspligt, der paahviler medlemsstaterne i henhold til EF-traktatens artikel 5,

har

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, D.A.O. Edward, og dommerne J.-P. Puissochet, J.C. Moitinho de Almeida, P. Jann (refererende dommer) og M. Wathelet,

generaladvokat: N. Fennelly

justitssekretaer: R. Grass,

paa grundlag af den refererende dommers rapport,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 12. oktober 1995,

afsagt foelgende

Dom

Dommens præmisser


1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 18. januar 1995 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i henhold til EF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det fastslaas, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktaten ved ikke at overholde fristen paa seks maaneder for tilbagebetaling af mervaerdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet, i henhold til artikel 7, stk. 4, i Raadets ottende direktiv 79/1072/EOEF af 6. december 1979 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter ° Foranstaltninger til tilbagebetaling af mervaerdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet (EFT L 331, s. 11, herefter "direktivet"), og ved at have tilsidesat den samarbejdspligt, der paahviler medlemsstaterne i henhold til EF-traktatens artikel 5.

2 Direktivets artikel 7, stk. 4, bestemmer foelgende:

"Afgoerelser om ansoegninger om tilbagebetaling skal meddeles inden seks maaneder efter, at disse ansoegninger tillige med alle de dokumenter, som i henhold til naervaerende direktiv er noedvendige for at behandle ansoegningen, blev indgivet til den ... kompetente myndighed. Tilbagebetaling skal finde sted inden udloebet af ovennaevnte frist, paa ansoegerens anmodning enten i den medlemsstat, der foretager tilbagebetalingen, eller i den stat, hvor den paagaeldende er etableret. I sidstnaevnte tilfaelde baerer ansoegeren selv bankomkostningerne i forbindelse med overfoerselen."

3 Efter at have modtaget adskillige klager fra virksomheder i andre medlemsstater over forsinkelser med tilbagebetaling af mervaerdiafgift fra de spanske myndigheder, videresendte Kommissionen ved skrivelse af 5. marts 1991 klagerne til Spaniens Faste Repraesentation, idet den anmodede de kompetente myndigheder om en forklaring. Da den ikke modtog noget officielt svar, besluttede Kommissionen, efter at have sendt et erindringstelex, at indlede en traktatbrudsprocedure, og som et led i denne procedure opfordrede den ved skrivelse af 10. november 1992 den spanske regering til at fremsaette sine bemaerkninger inden for en frist paa to maaneder. Paa de spanske myndigheders anmodning forlaengede den fristen til den 10. februar 1993. Da den ikke modtog noget svar, fremsatte Kommissionen den 28. marts 1994 en begrundet udtalelse, hvori den opfordrede medlemsstaten til at efterkomme direktivet inden for en frist paa to maaneder fra datoen for modtagelsen af meddelelsen. Da den heller ikke modtog noget svar herpaa, anlagde den naervaerende sag.

4 Kommissionen har anfoert, at i henhold til direktivet skal tilbagebetaling af mervaerdiafgift ske inden seks maaneder efter, at ansoegningen tillige med alle de dokumenter, som er noedvendige for at behandle ansoegningen, blev indgivet. Trods gennemfoerelsen af direktivet i spansk ret konstaterer Kommissionen, at tilbagebetaling af mervaerdiafgiften til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i Kongeriget Spanien, sker laenge efter fristens udloeb efter en ventetid paa op til tolv maaneder.

5 Der er saaledes ifoelge Kommissionen tale om en klar overtraedelse af direktivets artikel 7, stk. 4.

6 Den spanske regering har ikke bestridt traktatbruddet. Den har forklaret, at forsinkelsen med tilbagebetaling af mervaerdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i Spanien, skyldes organisatoriske problemer og ikke er en overlagt og diskriminerende handling. Den har i denne forbindelse gjort opmaerksom paa, at de spanske myndigheder bestraeber sig paa at finde loesninger, saaledes at den i direktivet omhandlede seksmaanedersfrist overholdes.

7 Kommissionen har frafaldet den del af paastanden, der vedroerer samarbejdspligten i henhold til traktatens artikel 5, hvorfor det er ufornoedent at traeffe afgoerelse herom.

8 For saa vidt angaar direktivets artikel 7, stk. 4, bemaerkes, at medlemsstaterne ifoelge Domstolens faste praksis er forpligtet til fuldstaendigt og noeje at sikre gennemfoerelsen af direktivers bestemmelser (jf. bl.a. dom af 3.6.1992, sag C-287/91, Kommissionen mod Italien, Sml. I, s. 3515, praemis 7).

9 Det maa herefter fastslaas, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivets artikel 7, stk. 4, ved ikke at overholde fristen paa seks maaneder for tilbagebetaling af mervaerdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet.

Afgørelse om sagsomkostninger


Sagens omkostninger

10 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger. Kongeriget Spanien har tabt sagen og boer derfor betale sagens omkostninger.

Afgørelse


Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

1) Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 4, i Raadets ottende direktiv 79/1072/EOEF af 6. december 1979 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter ° Foranstaltninger til tilbagebetaling af mervaerdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet, ved ikke at overholde fristen paa seks maaneder for tilbagebetaling af mervaerdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet.

2) Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.