Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

References to this case

Share

Highlight in text

Go

Avis juridique important

|

61996J0060

Domstolens Dom (Sjette Afdeling) af 3. juli 1997. - Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik. - Traktatbrudssøgsmål - Moms - Sjette direktiv - Afgiftsfritagelser - Udlejning af telte, campingvogne og mobile homes. - Sag C-60/96.

Samling af Afgørelser 1997 side I-03827


Sammendrag
Parter
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord


1 Fiskale bestemmelser - harmonisering af lovgivningerne - omsaetningsafgift - det faelles mervaerdiafgiftssystem - afgiftsfritagelser fastsat i sjette direktiv - afgiftsfritagelse af udlejning af fast ejendom - udvidelse til at omfatte udlejning af visse loesoeregenstande, herunder telte, campingvogne og mobile homes - retsstridigt

[Raadets direktiv 77/388, art. 2 og art. 13, punkt B, litra b)]

2 Traktatbrudssoegsmaal - Domstolens proevelse af soegsmaalsgrundlaget - relevante forhold - forholdene ved udloebet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist

(EF-traktaten, art. 169)

Sammendrag


3 En medlemsstat tilsidesaetter sine forpligtelser i henhold til artikel 2 i det sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter, saafremt den indfoerer og opretholder en administrativ bestemmelse, der udvider den mervaerdiafgiftsfritagelse, som efter direktivets artikel 13, punkt B, litra b), er forbeholdt udlejning af fast ejendom, til ogsaa at omfatte udlejning af visse loesoeregenstande, herunder telte, campingvogne og mobile homes.

4 Under en sag efter traktatens artikel 169 maa spoergsmaalet om, hvorvidt der foreligger traktatbrud, vurderes paa baggrund af forholdene i medlemsstaten, som de var ved udloebet af fristen i den begrundede udtalelse, og aendringer af forholdene i tiden derefter kan ikke tages i betragtning af Domstolen.

Parter


I sag C-60/96,

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Hélène Michard og Enrico Traversa, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagner-Centret, Kirchberg,

sagsoeger,

mod

Den Franske Republik ved kontorchef Catherine de Salins og ekspeditionssekretaer Gautier Mignot, begge Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg paa Frankrigs Ambassade, 8 B, boulevard Joseph II,

sagsoegt,

angaaende en paastand om, at det fastslaas, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2 i Raadets sjette direktiv 77/388/EOEF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter - Det faelles mervaerdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1), idet den har indfoert og opretholdt en administrativ bestemmelse, der udvider den mervaerdiafgiftsfritagelse, som efter direktivets artikel 13, punkt B, litra b), er forbeholdt udlejning af fast ejendom, til ogsaa at omfatte udlejning af visse loesoeregenstande,

har

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, G.F. Mancini, og dommerne J.L. Murray, C.N. Kakouris, P.J.G. Kapteyn (refererende dommer) og R. Schintgen,

generaladvokat: G. Cosmas

justitssekretaer: assisterende justitssekretaer H. von Holstein,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der er afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 27. februar 1997 af Den Franske Republik ved ekspeditionssekretaer Denys Wibaux, Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtiget, og af Kommissionen ved Hélène Michard,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 20. marts 1997,

afsagt foelgende

Dom

Dommens præmisser


1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 5. marts 1996 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det fastslaas, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2 i Raadets sjette direktiv 77/388/EOEF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter - Det faelles mervaerdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1, herefter »sjette direktiv«), idet den har indfoert og opretholdt en administrativ bestemmelse, der udvider den fritagelse for mervaerdiafgift (herefter »moms«), som efter direktivets artikel 13, punkt B, litra b), er forbeholdt udlejning af fast ejendom, til ogsaa at omfatte udlejning af visse loesoeregenstande.

2 I henhold til sjette direktivs artikel 2, nr. 1, skal mervaerdiafgift paalaegges tjenesteydelser, som mod vederlag foretages i indlandet af en afgiftspligtig person, der optraeder i denne egenskab.

3 Sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra b), foreskriver, at medmindre andet foelger af andre faellesskabsbestemmelser, fritager medlemsstaterne med visse undtagelser bortforpagtning og udlejning af fast ejendom, paa betingelser, som de fastsaetter for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af denne fritagelse, og med henblik paa at forhindre enhver mulig form for svig, unddragelse og misbrug.

4 I Frankrig paalaegges tjenesteydelser, som mod vederlag foretages af en afgiftspligtig person, der optraeder i denne egenskab, moms i henhold til artikel 256 i code général des impôts (lov om skatter og afgifter, herefter »loven«).

5 I lovens artikel 261-D er det bestemt, at lejlighedsvis, permanent eller saesonvis udlejning af moeblerede boliger eller moeblerede vaerelser til brug for beboelse er fritaget for moms.

6 I henhold til et cirkulaere af 11. april 1991 (herefter »cirkulaeret«) skulle bl.a. campingvogne, telte, mobile homes og mindre fritidsboliger, naar de udgoer reelle, faste installationer og er saerligt indrettet med henblik paa og udelukkende er forbeholdt beboelse, anses for lokaler til brug for beboelse, mens udlejning paa time-, dags-, uge- eller maanedsbasis af praerievogne, autocampers, flodpramme, baade og lignende skulle anses for udlejning af loesoeregenstande, der var underlagt momspligt.

7 Efter Kommissionens opfattelse stred denne franske ordning mod direktivets artikel 2, idet den gik ud over graenserne for den fritagelse, der er fastsat i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra b), som udelukkende finder anvendelse paa udlejning af fast ejendom. I overensstemmelse hermed opfordrede Kommissionen ved skrivelse af 23. april 1993 Den Franske Republik til at fremsaette sine bemaerkninger inden for en frist paa to maaneder.

8 Ved skrivelse af 2. juni 1993 imoedegik den franske regering det af Kommissionen anfoerte.

9 Da Kommissionen ikke kunne tiltraede den franske regerings argumentation, fastholdt den sine klagepunkter og fremsendte den 8. november 1994 en begrundet udtalelse til regeringen, hvori den opfordrede denne til at traeffe de noedvendige foranstaltninger til at efterkomme sine forpligtelser i henhold til sjette direktiv inden for en frist paa to maaneder fra meddelelsen af den begrundede udtalelse.

10 I sit svar af 9. januar 1995 tilsluttede den franske regering sig Kommissionens opfattelse. Den oplyste desuden, at bestemmelserne i cirkulaeret ville blive tilbagekaldt, og at der ville blive fastlagt naermere vilkaar for opkraevning af moms af de paagaeldende former for udlejning. Endelig meddelte den franske regering, at de forholdsregler, som i den anledning ville blive truffet efter hoering af de beroerte erhvervsdrivende, ville blive meddelt Kommissionen snarest.

11 Kommissionen modtog ingen officiel meddelelse om, at den omhandlede ordning rent faktisk var blevet aendret, og blev underrettet om, at de franske myndigheder fortsat anvendte cirkulaeret, hvorefter den anlagde denne sag.

12 I svarskriftet har den franske regering anfoert, at cirkulaeret er blevet tilbagekaldt i overensstemmelse med den begrundede udtalelse, saaledes at udlejning af telte, campingvogne og mobile homes fremover vil vaere fuldt afgiftspligtig i medfoer af lovens artikel 256.

13 Sagsoegte har endvidere oplyst, at artikel 39-I i loi de finances rectificative (tillaegs- og aendringsbevillingslov) for 1995 (nr. 95-1347 af 30.12.1995) fastlagde betingelserne for anvendelse af en reduceret sats paa visse af disse tjenesteydelser. I medfoer af denne lovs artikel 39-II finder denne nye bestemmelse anvendelse paa transaktioner, hvor den afgiftsudloesende begivenhed har fundet sted efter den 1. januar 1996.

14 Den franske regering har dog erkendt, at cirkulaeret fortsat blev anvendt indtil den 1. januar 1996, dvs. efter udloebet af den frist, der var fastsat i den begrundede udtalelse af 8. november 1994.

15 Det fremgaar herved af Domstolens faste praksis, at spoergsmaalet om, hvorvidt der foreligger traktatbrud, maa vurderes paa baggrund af forholdene i medlemsstaten, som de var ved udloebet af fristen i den begrundede udtalelse, og at aendringer af forholdene i tiden derefter ikke kan tages i betragtning af Domstolen (jf. bl.a. dom af 17.9.1996, sag C-289/94, Kommissionen mod Italien, Sml. I, s. 4405, praemis 20, og af 12.12.1996, sag C-302/95, Kommissionen mod Italien, Sml. I, s. 6765, praemis 13).

16 Det maa herefter fastslaas, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til sjette direktivs artikel 2, idet den har indfoert og opretholdt en administrativ bestemmelse, der udvider den mervaerdiafgiftsfritagelse, som efter direktivets artikel 13, punkt B, litra b), er forbeholdt udlejning af fast ejendom, til ogsaa at omfatte udlejning af visse loesoeregenstande.

Afgørelse om sagsomkostninger


Sagens omkostninger

17 Ifoelge procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger. Den Franske Republik har tabt sagen og boer derfor betale sagens omkostninger.

Afgørelse


Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

1) Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2 i Raadets sjette direktiv 77/388/EOEF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter - Det faelles mervaerdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, idet den har indfoert og opretholdt en administrativ bestemmelse, der udvider den mervaerdiafgiftsfritagelse, som efter direktivets artikel 13, punkt B, litra b), er forbeholdt udlejning af fast ejendom, til ogsaa at omfatte udlejning af visse loesoeregenstande.

2) Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.