Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

References to this case

Share

Highlight in text

Go





Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 1. juni 2006 – V.O.F. Dressuurstal Jespers

(sag C-233/05)

»Sjette momsdirektiv – lønarbejde – begrebet »fremstillet gode« – hest, der dresseres og trænes – afgiftens forfald«

1.                     Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – levering af goder – lønarbejde [Rådets direktiv 77/388, art. 5, stk. 5, litra a)] (jf. præmis 31-33 og domskonkl. 1)

2.                     Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – afgiftspligtens indtræden og afgiftens forfald (Rådets direktiv 77/388, art. 10, stk. 2) (jf. præmis 36-38 og domskonkl. 2)

Angående

Anmodning om præjudiciel afgørelse – Gerechtshof te ‘s-Hertogenbosch – fortolkning af artikel 5, stk. 7, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) – utrænet hest, der optrænes til et bestemt formål – hest, der uddannes til en ridehest, der efter en specifik træning er i stand til at deltage i konkurrencer på et højere niveau – i begge tilfælde: Er der tale om frembringelse af et nyt gode? – betydningen af en objektiv og målbar forandring af hesten og af, om formålet nås – afgiftsbetaling på grundlag af periodiske erklæringer.

Konklusion

 

Artikel 5, stk. 5, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 94/76/EF af 22. december 1994 ved indførelse af overgangsforanstaltninger vedrørende merværdiafgifter i anledning af udvidelsen af Den Europæiske Union den 1. januar 1995, skal fortolkes således, at der ikke foreligger lønarbejde, når en hest trænes med henblik på at gøre den anvendelig som ridehest eller som dresseret hest og til deltagelse i konkurrencer, og at en sådan hest under disse omstændigheder ikke kan anses for et fremstillet gode.

 

Tidspunktet for forfald af merværdiafgiften af de beløb, der periodisk indgår som vederlag for de tjenesteydelser, som træning og dressur af heste udgør, afgøres efter de betingelser, der er fastsat i sjette direktivs artikel 10, stk. 2.