Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

References to this case

Share

Highlight in text

Go





Domstolens dom (Femte Afdeling) af 11. december 2008 –
Kommissionen mod Italien

(Sag C-174/07)

»Traktatbrud – artikel 10 EF – direktiv 2006/112/EF – sjette momsdirektiv – forpligtelser for betalingspligtige personer – kontrol med afgiftspligtige transaktioner – eftergivelse«

Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – forpligtelser for betalingspligtige personer [art. 10 EF; Rådets direktiv 77/388, art. 2 og 22, og Rådets direktiv 2006/112, art. 2, stk. 1, litra a), c) og d), og art. 193-273] (jf. præmis 34-37 og domskonkl.)

Angående

Traktatbrud – tilsidesættelse af artikel 2 og 22 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1), der fra den 1. januar 2007 er erstattet af Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) – forpligtelser for betalingspligtige personer – national lovgivning, hvorefter der gives afkald på kontrol med afgiftspligtige transaktioner, som gennemføres i løbet af en række afgiftsperioder.

Konklusion

1)

Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, stk. 1, litra a), c) og d), og artikel 193-273 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som fra den 1. januar 2007 har erstattet artikel 2 og 22 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, samt artikel 10 EF, idet den ved artikel 2, stk. 44, i lov nr. 350 af 24. december 2003 om det årlige og flerårlige statslige budget (finansloven af 2004) (legge n. 350, disposizioni per la formazione del bilancio annuale e pluriennale dello Stato (legge finanziaria 2004)) har udstrakt den afgiftseftergivelse, som er i fastsat i artikel 8 og 9 i lov nr. 289 af 27. december 2002 om det årlige og flerårlige statslige budget (finansloven af 2003) (legge n. 289, disposizioni per la formazione del bilancio annuale e pluriennale dello Stato (legge finanziaria 2003)), til at gælde for 2002 og dermed generelt og udifferentieret har frafaldet kontrol af afgiftspligtige transaktioner, der er udført i løbet af afgiftsperioden 2002.

2)

Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.