Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

5.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/24


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte costituzionale (Italien) den 21. april 2008 — Presidente del Consiglio dei Ministri mod Regione autonoma della Sardegna

(Sag C-169/08)

(2008/C 171/35)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte costituzionale

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Presidente del Consiglio dei Ministri

Sagsøgt: Regione autonoma della Sardegna

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal traktatens artikel 49 fortolkes således, at den er til hinder for anvendelsen af en bestemmelse som artikel 4 i regionen Sardiniens lov nr. 4 af 11. maj 2006 (diverse bestemmelser om indtægter, omkvalificering af udgifter, socialpolitik og udvikling), som ændret ved artikel 3, stk. 3, i regionen Sardiniens lov nr. 2 af 29. maj 2007 (bestemmelser om fastsættelsen af regionens årlige og flerårige budgetter — finanslov 2007), hvorefter den regionalskat, der skal betales for luftfartøjers mellemlandinger i turistmæssigt øjemed, udelukkende pålægges selskaber med skattemæssigt hjemsted uden for regionen Sardiniens område, og som selv anvender luftfartøjerne til persontransport i forbindelse med almindelig forretningsflyvning?

2)

Udgør artikel 4 i regionen Sardiniens lov nr. 4 af 2006, som ændret ved artikel 3, stk. 3, i regionen Sardiniens lov nr. 2 af 2007 — hvorefter den regionalskat, der skal betales for luftfartøjers mellemlandinger i turistmæssigt øjemed, og som udelukkende pålægges selskaber med skattemæssigt hjemsted uden for regionen Sardiniens område, der selv anvender luftfartøjerne til persontransport i forbindelse med almindelig forretningsflyvning — statsstøtte til selskaber, der udøver samme form for virksomhed, og som har skattemæssigt hjemsted på regionen Sardiniens område, jf. traktatens artikel 87?

3)

Skal traktatens artikel 49 fortolkes således, at den er til hinder for anvendelsen af en bestemmelse som artikel 4 i regionen Sardiniens lov nr. 4 af 2006, som ændret ved artikel 3, stk. 3, i regionen Sardiniens lov nr. 2 af 2007, hvorefter den regionalskat, der skal betales for fritidsfartøjers mellemlandinger i turistmæssigt øjemed, udelukkende pålægges selskaber med skattemæssigt hjemsted uden for regionen Sardiniens område, hvis erhvervsvirksomhed består i at stille fritidsfartøjer til rådighed for tredjemand?

4)

Udgør artikel 4 i regionen Sardiniens lov nr. 4 af 2006, som ændret ved artikel 3, stk. 3, i regionen Sardiniens lov nr. 2 af 2007 — hvorefter den regionalskat, der skal betales for fritidsfartøjers mellemlandinger i turistmæssigt øjemed, og som udelukkende pålægges selskaber med skattemæssigt hjemsted uden for regionen Sardiniens område, hvis erhvervsvirksomhed består i at stille fritidsfartøjer til rådighed for tredjemand — statsstøtte til selskaber, der udøver samme form for virksomhed, og som har skattemæssigt hjemsted på regionen Sardiniens område, jf. traktatens artikel 87?