Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go





Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 9. juli 2009 –
Régie communale autonome du stade Luc Varenne mod État belge

(Sag C-483/08)

»Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit – sjette momsdirektiv – artikel 10, stk. 1 og 2 – efteropkrævning af uretmæssigt fratrukket afgift – begyndelsestidspunkt for forældelsesfrist«

Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – efteropkrævning af afgift – forældelsesfrist (Rådets direktiv 77/388, art. 10) (jf. præmis 38-42 og konkl.)

Angående

Anmodning om præjudiciel afgørelse – Tribunal de première instance de Mons – fortolkning af artikel 10 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) – begreberne »afgiftspligtens indtræden« og »afgiftens forfald« – begyndelsestidspunkt for forældelsesfristen for retten til efteropkrævning af afgift – dato for udstedelse af fakturaen eller dato for indgivelse af momsangivelsen, i hvilken den afgiftspligtige gør sin fradragsret gældende?

Konklusion

Artikel 10 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 2002/38/EF af 7. maj 2002, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for national lovgivning og administrativ praksis, der fastsætter begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen for retten til efteropkrævning af merværdiafgift, der uretmæssigt er blevet fratrukket, til datoen for indgivelsen af momsangivelsen, i hvilken den afgiftspligtige gjorde sin fradragsret gældende for første gang.