Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

References to this case

Share

Highlight in text

Go

26.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 233/11


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d'État (Frankrig) den 4. august 2009 — Ministre du budget, des comptes publics et de la fonction publique mod Société Accor

(Sag C-310/09)

2009/C 233/20

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d'État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ministre du budget, des comptes publics et de la fonction publique

Sagsøgt: Société Accor

Præjudicielle spørgsmål

1)

a)

Skal artikel 56 EF og 43 EF fortolkes således, at de er til hinder for en skatteordning, der har til formål at afskaffe økonomisk dobbeltbeskatning af udbytte ved

i)

at tillade et moderselskab at modregne den skattegodtgørelse, der tilkommer moderselskabet i anledning af udbytte fra datterselskaber i Frankrig, i forskudsskatten, når det til sine aktionærer udlodder udbytte betalt af dets datterselskaber, men

ii)

ii) som ikke giver en tilsvarende modregningsadgang og skattegodtgørelse på grund af udbytte fra et datterselskab i en anden medlemsstat i Det Europæiske Fællesskab? Er denne ordning i strid med principperne om frie kapitalbevægelser og etableringsfriheden i forhold til moderselskabet?

b)

Hvis det første spørgsmål skal besvares benægtende, er artikel 56 EF og 43 EF da alligevel til hinder for en sådan ordning, aktionærernes situation taget i betragtning, da udbyttet fra datterselskaber, som moderselskabet udlodder til aktionærerne, på grund af betalingen af forskudsskatten beror på, hvor datterselskaberne er beliggende (i Frankrig eller i en anden medlemsstat i Det Europæiske Fællesskab), hvilket indebærer, at ordningen derved kommer til at virke afskrækkende på de aktionærer, der vil investere i moderselskabet, og derfor skader dette selskabs mulighed for at skaffe kapital og også afholder moderselskabet fra at overføre kapital til datterselskaber i andre medlemsstater end i Frankrig og fra at oprette datterselskaber i andre medlemsstater end i Frankrig?

2)

Hvis det første spørgsmåls første og andet delspørgsmål a og b skal besvares bekræftende, er fællesskabsretten — hvis artikel 56 EF og 43 EF skal fortolkes således, at de er til hinder for en ordning med forskudsskat som beskrevet ovenfor, således at myndighederne i princippet skal tilbagebetale de beløb, der er blevet indbetalt i henhold til ordningen, for så vidt som skatten er opkrævet i strid med fællesskabsretten — da, inden for rammerne af en ordning, der ikke indebærer, at den skattepligtige overvælter skatten på en tredjemand, til hinder for

a)

tilbagebetaling af de beløb, som moderselskabet har indbetalt ifølge ordningen, da en tilbagebetaling ville udgøre en uberettiget berigelse, og

b)

hvis dette spørgsmål skal besvares benægtende, med hensyn til tilbagebetalingen af det af moderselskabet indbetalte beløb at indvende, at dette beløb ikke belaster moderselskabet skattemæssigt eller bogføringsmæssigt, da det kun er en modregning i det samlede beløb, som kan udloddes til aktionærerne?

3)

Under hensyn til besvarelsen af spørgsmål 1 og 2 er fællesskabsrettens ækvivalens- og effektivitetsprincipper til hinder for, at der for, at de beløb, som betales for at sikre anvendelsen af den samme skattemæssige behandling af et moderselskabs videreudlodning af udbytte fra henholdsvis datterselskaber i Frankrig og i en anden medlemsstat i Det Europæiske Fællesskab, skal kunne tilbagebetales, kræves — i givet fald med forbehold af bestemmelser i den gældende bilaterale overenskomst mellem Frankrig og den medlemsstat, hvor datterselskaber er etableret, om udveksling af oplysninger — at den skattepligtige fremlægger oplysninger (som kun denne har adgang til) for hver enkel udlodning, som er genstand for en tvist, herunder blandt andet den skattesats, som er blevet anvendt, det faktisk indbetalte skattebeløb for udbytte fra datterselskaber i andre medlemsstater i Det Europæiske Fællesskab end Frankrig, selv om oplysninger ikke kræves for franske datterselskaber, da myndighederne har adgang til dem?