Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

References to this case

Share

Highlight in text

Go





Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 22. december 2010 – Kommissionen mod Østrig

(Sag C-433/09)

»Traktatbrud – afgiftspålæggelse – direktiv 2006/112/EF – moms – afgiftsgrundlag – afgift, der på grundlag af køretøjets værdi og gennemsnitlige brændstofforbrug opkræves ved levering af et køretøj, som endnu ikke er registreret i den berørte medlemsstat – »Normverbrauchsabgabe««

Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – beskatningsgrundlag (Rådets direktiv 2006/112, art. 78) (jf. præmis 33-35, 38, 39, 43 og 46)

Angående

Traktatbrud – tilsidesættelse af artikel 78 og 79 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) – salg af et motorkøretøj – medtagelse i afgiftsgrundlaget af en afgift, der på grundlag af køretøjets værdi og gennemsnitlige brændstofforbrug opkræves ved levering af køretøjer, som endnu ikke er registreret i den berørte medlemsstat (»Normverbrauchsabgabe«).

Konklusion

1)

Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 78 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, idet den i afgiftsgrundlaget for merværdiafgift har medregnet den normforbrugsafgift (»Normverbrauchsabgabe«), der opkræves i Østrig ved levering af et motorkøretøj.

2)

I øvrigt frifindes Republikken Østrig.

3)

Europa-Kommissionen og Republikken Østrig bærer deres egne omkostninger.