Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

References to this case

Share

Highlight in text

Go





Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 7. juli 2010 – Gennaro Curia mod Ministero dell’Economia e delle Finanze og Agenzia delle Entrate

(Sag C-381/09)

»Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit – sjette momsdirektiv – anvendelsesområde – momsfritagelse – artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1) – ydelse, formidling og forvaltning af lån – udlån på ågervilkår – ulovlig virksomhed i henhold til national ret«

1.                     Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – materielt anvendelsesområde (Rådets direktiv 77/388) (jf. præmis 18-20 og domskonkl.)

2.                     Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – fritagelser i henhold til sjette direktiv – fritagelse for transaktioner bestående i ydelse af lån [Rådets direktiv 77/388, art. 13, punkt B, litra d), nr. 1)] (jf. præmis 18-20 og domskonkl.)

Angående

Anmodning om præjudiciel afgørelse – Corte Suprema di Cassazione – fortolkning af artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaterne lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) – fritagelser – transaktioner, der består i ydelse, formidling og forvaltning af lån – udlån på ågervilkår, der udgør en ulovlig virksomhed i henhold til national ret

Konklusion

Virksomhed, der består i udlån på ågervilkår, der udgør en overtrædelse i henhold til national strafferet, henhører trods sin ulovlige karakter under anvendelsesområdet for Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaterne lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag. Dette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1), skal fortolkes således, at en medlemsstat ikke kan pålægge denne virksomhed merværdiafgift, når den tilsvarende virksomhed bestående i ydelse af lån på almindelige rentevilkår er omfattet af fritagelsen for denne afgift.