Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

References to this case

Share

Highlight in text

Go

27.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 80/18

Sag anlagt den 22. januar 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-38/10)

2010/C 80/33

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved R. Lyal og G. Braga da Cruz, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, idet den har vedtaget og opretholdt retsforskrifter — indeholdt i artikel 76A, 76B og 76C i Código do Imposto sobre o Rendimento das pessoas Colectivas (den portugisiske lov om selskabsskat, herefter »CIRC«) — hvorefter det i situationer, hvor et selskabs hjemsted og faktiske ledelse flyttes til en anden medlemsstat, hvor et fast driftssted i Portugal ophører med sine aktiviteter eller hvor dets aktiver i Portugal overføres til en anden medlemsstat, bestemmes, at

—

beskatningsgrundlaget i det skatteår, hvor de nævnte situationer finder sted, skal omfatte alle urealiserede værdistigninger af de pågældende aktiver, mens urealiserede værdistigninger som følge af rent nationale transaktioner ikke skal medregnes i beskatningsgrundlaget

—

selskabsdeltagerne i et selskab, der flytter sit hjemsted og faktiske ledelse til udlandet, pålægges en skat på grundlag af forskellen mellem værdien af selskabets nettoaktiver (beregnet på overførselsdagen og til markedspris) og købsprisen for de pågældende aktier eller kapitalandele.

—

Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen finder, at de nævnte artikler i CIRC kan udgøre en hindring for etableringsfriheden, som er forankret i artikel 49 TEUF.

I henhold til den nævnte portugisiske lovgivning beskattes urealiserede værdistigninger kun, når et selskab flytter sit hjemsted og sin faktiske ledelse til udlandet, eller når det overfører enkelte formueværdier til et fast driftssted beliggende i en anden medlemsstat, mens tilsvarende flytninger af hjemstedet inden for det portugisiske område eller overførsler af aktiver fra hovedvirksomheden til en filial inden for denne samme medlemsstat ikke har nogen umiddelbare skattemæssige konsekvenser.

Kommissionen sætter ikke spørgsmålstegn ved medlemsstaternes ret til at beskatte værdistigninger oppebåret af en person, der som bosiddende er personlig skattepligtig og beskattes af sin fulde indkomst. Kommissionen finder dog, at den portugisiske lovgivning kun bør anvende ét kriterium, og at de omstændigheder, på baggrund af hvilke skattepligten indtræder, bør være de samme, nemlig aktivets realisering eller en faktor, hvorved afskrivningerne kan tilpasses, uanset om hjemstedet, den faktiske ledelse og formueværdier flyttes, henholdsvis overføres til udlandet, eller om de bliver i Portugal.

Kommissionen finder, at selskaber skal have ret til at overføre deres hjemsted eller enkelte formueværdier til en anden medlemsstat uden at skulle undergives overdrevent komplicerede og bekostelige procedurer. Efter Kommissionens opfattelse er der ingen begrundelse for at foretage en umiddelbar skatteopkrævning med hensyn til urealiserede værdistigninger i forbindelse med, at et portugisisk selskabs hjemsted og faktiske ledelse flyttes til en anden medlemsstat, et fast driftssted ophører med sine aktiviteter i Portugal eller aktiver ejet i Portugal overføres til en anden medlemsstat, når der ikke pålægges en sådan skat i sammenlignelige nationale situationer.

Det er nødvendigt at sikre en særlig beskyttelse af rettighederne hos navnlig fordringshavere, mindretalsaktionærer og skattemyndighederne, men det skal ske under overholdelse af proportionalitetsprincippet som fortolket af Domstolen.

I så henseende kunne Den Portugisiske Republik for eksempel fastlægge værdien af de urealiserede værdistigninger, til hvilke den mener at have beskatningsretten, men uden at dette indebærer en umiddelbar opkrævning af skatten eller overholdelse af yderligere betingelser for at kunne udskyde betalingen heraf.

Formålet om at sikre en effektiv skattekontrol og bekæmpe skattesvig er et berettiget hensyn, men det kan opnås med mindre indgribende midler ved at anvende de fremgangsmåder, der er fastsat i Rådets direktiv 77/799/EØF af 19. december 1977 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter (1) eller i Rådets direktiv 2008/55/EF af 26. maj 2008 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger (2).

Kommissionen mener, at den portugisiske lovgivning går videre end, hvad der er nødvendigt for at opnå det ønskede formål, nemlig at sikre en effektiv skatteordning. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at den portugisiske lovgivning bør anvende ét og samme kriterium, uanset om hjemstedet, den faktiske ledelse eller formueværdier flyttes, henholdsvis overføres til udlandet, eller om de bliver i Portugal, dvs. at skatten først må kunne opkræves, efter at værdistigningen er realiseret.

(1)  EFT L 336, s. 15.

(2)  EUT L 150, s. 28.