Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

References to this case

Share

Highlight in text

Go

14.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 145/17


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein hallinto-oikeus, Finland den 9. marts 2011 — A Oy

(Sag C-123/11)

2011/C 145/24

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein hallinto-oikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: A Oy

Procesdeltagere: Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö og Valtiovarainministeriö

Præjudicielle spørgsmål

1)

Kræves det i medfør af artikel 49 og 54 TEUF, at et modtagende selskab ved beskatning kan fradrage underskud opstået som følge af erhvervsaktiviteter i det selskab, som det modtagende selskab er blevet fusioneret med, og som er hjemmehørende i en anden medlemsstat, for årene forud for fusionen, hvis det modtagende selskab i hjemlandet for det selskab, der ved fusionen ophører, ikke har et fast driftssted, og det modtagende selskab i medfør af nationale bestemmelser ville kunne fradrage det ved fusionen ophørte selskabs underskud, hvis det ved fusionen ophørte selskab havde været indenlandsk, eller underskuddet var opstået på et fast driftssted i denne stat?

2)

Hvis første spørgsmål besvares bekræftende, har artikel 49 og 54 TEUF da indvirkning på, om omfanget af det underskud, der kan fradrages, skal beregnes efter skattelovgivningen i det modtagende selskabs hjemstat eller udgøres af de fradragsberettigede underskud, som er godkendt efter lovgivningen i hjemstaten for det selskab, som ved fusionen ophører?