Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

30.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 226/9


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Arbeitsgericht Ludwigshafen am Rhein (Tyskland) den 11. april 2011 — Georges Erny mod Daimler AG — Werk Wörth

(Sag C-172/11)

2011/C 226/16

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Arbeitsgerichts Ludwigshafen am Rhein

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Georges Erny

Sagsøgt: Daimler AG — Werk Wörth

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er en bestemmelse i en individuel aftale om aldersbetinget deltidsbeskæftigelse, ifølge hvilken — som i § 5, nr. 1, i parternes aftale om aldersbetinget deltidsbeskæftigelse — det aftalte opnormeringsbeløb også for grænsearbejdere fra Frankrig skal beregnes efter den tyske bekendtgørelse om mindstenettoløn, i strid med artikel 45 TEUF, som konkretiseret i artikel 7, stk. 4, i Rådets forordning nr. 1612/68/EØF (1) af 15. oktober 1968?

2)

Såfremt Domstolen besvarer det første spørgsmål bekræftende:

Skal tilsvarende bestemmelser i kollektive aftaler — som nr. 8.3 i den kollektive virksomhedsaftale af 24.07.2000 og i § 7 i den kollektive overenskomst af 23.11.2004 — under hensyn til bestemmelserne i artikel 45 TEUF, som konkretiseret i artikel 7, stk. 4, i forordning nr. 1612/68/EØF, fortolkes således, at opnormeringsbeløbet for grænsearbejdere ikke skal beregnes efter tabellen i bekendtgørelsen om mindstenettoløn?


(1)  Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15.10.1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet (EFT 1968 II, s. 467).