Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

31.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 98/16


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 19. januar 2012 — TBG Limited, den anden part i sagen: Staatssecretaris van Financiën

(Sag C-27/12)

2012/C 98/25

Processprog: Nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: TBG Limited

Den anden part i sagen: Staatssecretaris van Financiën

Præjudicielle spørgsmål

1)

Kan en stats eget OLT ved anvendelsen af artikel 56 EF (nu artikel 63 TEUF) anses for et tredjeland, således at artikel 56 EF kan gøres gældende i forhold til kapitalbevægelserne mellem en medlemsstat og denne stats eget OLT?

2)

a)

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, skal der da i det foreliggende tilfælde, hvor kildeskattesatsen af udbytte af kapitaldeltagelse, der udloddes af et i Nederlandene hjemmehørende datterselskab til dets holdingselskab med hjemsted i De Nederlandske Antiller, pr. 1. januar 2002 i forhold til 1993 er blevet forhøjet fra 7,5 % eller 5 % til 8,3 %, ved besvarelsen af spørgsmålet, om der ved anvendelsen af artikel 57, stk. 1, EF (nu artikel 64, stk. 1, TEUF) er tale om en forhøjelse, udelukkende tages hensyn til forhøjelsen af den nederlandske kildeskat, eller må det også tages i betragtning, at de nederlandsk-antillanske myndigheder — i sammenhæng med forhøjelsen af den nederlandske kildeskat — fra 1, januar 2002 ikke længere beskatter udbytte af kapitaldeltagelse, som modtages fra et datterselskab med hjemsted i Nederlandene, mens udbyttet tidligere som en del af indkomsten blev beskattet med 2,4 %-3 %, eller 5,5 %?

b)

Såfremt der også skal tages hensyn til den nedsættelse af beskatningen i De Nederlandske Antiller, der skyldes den i spørgsmål 2a nævnte skattefritagelse ved kapitaldeltagelse, skal der da derudover også tages hensyn til de nederlandsk-antillanske gennemførelsesbestemmelser — konkret den nederlandsk-antillanske forvaltningspraksis — som muligt havde til følge, at den faktiske beskatning af udbytte modtaget fra et datterselskab med hjemsted i Nederlandene før den 1. januar 2002 — og allerede i 1993 — var væsentligt lavere end 8,3 %?