Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

7.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 102/14


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 13. januar 2014 — Staatssecretaris van Financiën, den anden part: D.G. Kieback

(Sag C-9/14)

2014/C 102/19

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Staatssecretaris van Financiën

Den anden part: D.G. Kieback

Præjudicielle spørgsmål

1.

Skal artikel 39 TEF fortolkes således, at den medlemsstat, i hvilken en skattepligtig har lønnet beskæftigelse, ved sin beregning af indkomstskat skal tage hensyn til den skattepligtiges personlige og familiemæssige situation i et tilfælde, hvor (i) den skattepligtige kun har arbejdet en del af skatteåret i denne medlemsstat, mens han boede i en anden medlemsstat, (ii) han i denne periode erhvervede hele eller så godt som hele sin indkomst i beskæftigelsesstaten, (iii) han i det pågældende år flyttede sin bopæl og sit arbejde til en anden stat, og (iv) hvor han set over hele skatteåret ikke erhvervede hele eller så godt som hele sin indkomst i den førstnævnte beskæftigelsesstat?

2.

Har det for besvarelsen af første spørgsmål nogen betydning, at den stat, til hvilken arbejdstageren i det pågældende skatteår flyttede sin bopæl og sit arbejde, ikke er en af Den Europæiske Unions medlemsstater?