Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

10.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 175/30


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Varas Cíveis de Lisbõa (Portugal) den 4. april 2014 — M. João Filipe Ferreira da Silva e Brito m.fl. mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-160/14)

2014/C 175/37

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Varas Cíveis de Lisbõa

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: M. João Filipe Ferreira da Silva e Brito m.fl.

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter (1), herunder navnlig dets artikel 1, stk. 1, fortolkes således, at begrebet »overførsel af en bedrift« omfatter en situation, hvor en virksomhed, der opererer på markedet for charterflyvninger, opløses efter beslutning fra dens hovedaktionær, som ligeledes er en virksomhed, der opererer inden for flybranchen, og hvor moderselskabet i forbindelse med likvidationen:

i)

overtager det opløste selskabs stilling i leasingkontrakterne vedrørende flyvemaskiner og i de gældende kontrakter om charterflyvninger, som er indgået med rejsearrangører

ii)

udøver virksomhed, der hidtil blev udøvet af det opløste selskab

iii)

genansætter visse af de arbejdstagere, der hidtil har været tilknyttet det opløste selskab, og placerer dem i tilsvarende stillinger

iv)

modtager mindre udstyr fra det opløste selskab?

2)

Skal artikel 267 TEUF (tidligere artikel 234) fortolkes således, at Supremo Tribunal de Justiça, henset til de i spørgsmål 1 beskrevne omstændigheder samt det forhold, at de lavere nationale retter, der havde behandlet sagen, havde afsagt modsigende afgørelser, var pligtig at forelægge De Europæiske Fællesskabers Domstol et præjudicielt spørgsmål vedrørende den korrekte fortolkning af begrebet »overførsel af en bedrift« som omhandlet i artikel 1, stk. 1, i direktiv 2001/23/EF?

3)

Er fællesskabsretten, herunder navnlig de af De Europæiske Fællesskabers Domstol i Köbler-dommen (2) fastsatte principper vedrørende statens ansvar for skader, der forvoldes borgerne på grund af en tilsidesættelse af fællesskabsretten, der skyldes en afgørelse truffet af en national ret i sidste instans, til hinder for anvendelsen af en national bestemmelse, hvorefter et erstatningskrav mod staten forudsætter, at der er sket en forudgående tilbagekaldelse af den negative afgørelse?


(1)  EUT L 82, s. 16.

(2)  C-224/01, EU:C:2003:513.