Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 30. september 2015 – Jácint Gábor Balogh mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Dél-dunántúli Regionális Adó Főigazgatósága (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Szekszárdi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság – Ungarn)

(Sag C-424/14) 1

(Præjudiciel forelæggelse – moms – direktiv 2006/112/EF – artikel 213 og 214 – manglende anmeldelse af påbegyndelsen af en virksomhed – fritagelse for små virksomheder – sanktion)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Szekszárdi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Jácint Gábor Balogh

Sagsøgt: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Dél-dunántúli Regionális Adó Főigazgatósága

Konklusion

Artikel 213, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, der pålægger en afgiftspligtig person at anmelde påbegyndelsen af en økonomisk virksomhed, når indtægten fra denne virksomhed ikke overstiger tærsklen for fritagelse for små virksomheder, og den afgiftspligtige person ikke har til hensigt at udøve momspligtig virksomhed.

EU-retten skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at en administrativ bøde sanktionerer en afgiftspligtig persons manglende overholdelse af sin pligt til at anmelde påbegyndelsen af en økonomisk virksomhed, når indtægten fra denne virksomhed ikke overstiger tærsklen for fritagelse for små virksomheder. Det tilkommer den forelæggende ret i hovedsagen at bedømme, om den pålagte sanktion er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

____________

1 EUT C 439 af 8.12.2014.

init_anchors();