Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

12.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 7/18

Sag anlagt den 3. november 2014 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik

(Sag C-485/14)

(2015/C 007/24)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved J.-F. Brakeland og W. Roels, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Franske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 63 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 40 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, idet den fra droits de mutation à titre gratuit (gave- og arveafgift) udelukkende indrømmer fritagelse for gaver og arv, der tilfalder offentlige institutioner eller almennyttige formål, når disse er etableret i Frankrig, i en medlemsstat eller en stat, som er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som har indgået en bilateral aftale med Frankrig.

—

Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ifølge Kommissionen fritager den franske lovgivning, således som den er fortolket af skattemyndighederne, kun gaver og arv, der tilfalder offentlige organer eller almennyttige formål, fra droits de mutation à titre gratuit (gave- og arveafgift), når disse er etableret i Frankrig, i en medlemsstat eller en stat, som er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som har indgået en bilateral aftale med Frankrig. Kommissionen er af den opfattelse, at dette udgør en restriktion for de frie kapitalbevægelser, som er en tilsidesættelse af artikel 56 EF og EØS-aftalens artikel 40.

Den Franske Republik har principalt begrundet denne lovgivning med, at den franske lovgivning sondrer mellem afgiftspligtige, der ikke befinder sig i en objektivt sammenlignelig situation, og har subsidiært påberåbt sig almene hensyn, der er begrundet i nødvendigheden af at sikre skatteopkrævningen.

Kommissionen har anfægtet denne begrundelse. Ifølge Kommissionen sondrer de omtvistede bestemmelser udelukkende efter geografiske kriterier. Kommissionen er desuden af den opfattelse, at påberåbelsen af almene hensyn ikke opfylder de betingelser, der er opstillet i retspraksis og navnlig ved dommen Persche (1). Endelig mener Kommissionen, at restriktionen for de frie kapitalbevægelser under alle omstændigheder er uforholdsmæssig.

(1)  Dom Persche, C-318/07, EU:C:2009:33