Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

26.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 26/19

Appel iværksat den 21. november 2014 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 11. september 2014 i sag T-425, Kommissionen mod Grækenland

(Sag C-530/14 P)

(2015/C 026/23)

Processprog: græsk

Parter

Appellan): Europa-Kommissionen (ved A. Bouchagiar og P.J Loewenthal)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Dommen afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 11. september 2014, forkyndt for Kommissionen den 12. september 2014, i sag T-425/11, Grækenland mod Kommissionen (ECLI:EU:T:2014:768), ophæves.

—

Sagen hjemvises til Retten til fornyet afgørelse

—

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellen er støttet på et enkelt appelanbringende: Retten har foretaget en urigtig fortolkning og anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, idet den fandt, at den omtvistede foranstaltning ikke giver de offentlige kasinoer en fordel. Kommissionens appelanbringende er delt i tre led.

For det første har Retten i den appellerede doms præmis 52-58 tilsidesat artikel 107, stk. 1, TEUF, idet den har fundet, at de offentlige kasinoer ikke opnåede en fordel på grund af betalingen af en lavere entrépris for hver kunde som følge af den omtvistede foranstaltning, eftersom de betalte beløb svarer til 80 % af den pris for en entrébillet, som de offentlige og private kasinoer opkræver.

For det andet har Retten i den appellerede doms præmis 59-68 tilsidesat artikel 107, stk. 1, TEUF, idet den har fundet, at det ikke er tilstrækkeligt, at Kommissionen vurderer den fordel, som er tildelt ved den omtvistede foranstaltning i form af en direkte afgiftsmæssig forskelsbehandling, de iure, men at Kommissionen skulle have støttet eksistensen af en fordel på en økonomisk analyse af konsekvenserne af den omtvistede foranstaltning.

For det tredje har Retten i den appellerede doms præmis 74-80 tilsidesat artikel 107, stk. 1, TEUF, eftersom den dels har fundet, at praksis med gratis adgang ikke kunne styrke fordelen ved den omtvistede foranstaltning, idet denne foranstaltning ikke gav en fordel, dels, at Kommissionen, for at dens argument kunne tiltrædes, skulle godtgøre, at antallet af tildelte, gratis adgange var overdrevent højt i forhold til formålet med den græske lovgivning, som tillod en sådan praksis, hvorved betingelserne fastsat i den pågældende nationale lovgivning blev tilsidesat.