Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

20.4.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 127/15


Appel iværksat den 26. februar 2015 af Netherlands Maritime Technology Association, tidligere Scheepsbouw Nederland, til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 9. december 2014 i sag T-140/13, Netherlands Maritime Technology Association mod Europa-Kommissionen

(Sag C-100/15 P)

(2015/C 127/21)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Netherlands Maritime Technology Association, tidligere Scheepsbouw Nederland, (ved Rechtsanwalt K. Struckmann og barrister G. Forwood)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Kongeriget Spanien

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves for så vidt som Europa-Kommissionen blev frifundet for appellantens påstand om annullation af afgørelsen.

Den anfægtede afgørelse annulleres eller subsidiært hjemvises sagen til Retten til afgørelse i overensstemmelse med Domstolens dom vedrørende de retlige forhold.

Appellantens omkostninger godtgøres under alle omstændigheder, herunder appellantens omkostninger i forbindelse med sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved bedømmelsen af, om Kommissionens indledende undersøgelse var tilstrækkelig og fuldstændig, idet den navnlig

undlod at foretage en korrekt undersøgelse af alle de argumenter, som appellanten fremførte i første instans

anlagde et åbenbart urigtigt skøn

fremkom med en utilstrækkelig og selvmodsigende begrundelse.

Hovedargumenterne kan sammenfattes på følgende måde:

Vedrørende det første anbringende har Retten fejlfortolket appellantens argumenter vedrørende den nye SLB-ordnings komplekse struktur, dens automatiske gennemførelse og selektivitet, og den tog derfor ikke stilling til, om afgørelsen indeholdt en korrekt analyse af ordningens funktionsmåde samlet set og i forbindelse med andre bestemmelser i lov om selskabsbeskatning.

Vedrørende det andet anbringende anlagde Retten et åbenbart urigtigt skøn ved sin fortolkning af afgørelsen, hvilket foranledigede den til urigtigt at konkludere, at afgørelsen indeholdt en tilstrækkelig bedømmelse af kredsen af begunstigede under den nye SLB-ordning.

Vedrørende det tredje anbringende undlod Retten at angive en tilstrækkelig og sammenhængende begrundelse med hensyn til, hvorfor det i den anfægtede afgørelse med rette blev lagt til grund, at økonomiske interessegrupper ikke kunne anses for potentielt begunstigede af den nye SLB-ordning, eller hvorfor der i denne afgørelse med rette blev defineret en referenceramme til bedømmelse af foranstaltningens virkninger. Endvidere undlod Retten at angive en tilstrækkelig begrundelse for, hvorfor den anfægtede afgørelse indeholdt en fyldestgørende forklaring på, hvordan den nye SLB-ordning udgjorde en del af det almindige system.