Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

3.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 254/10


Sag anlagt den 27. maj 2015 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik

(Sag C-244/15)

(2015/C 254/13)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved D. Triantafyllou og W. Roels)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 63 TEUF og artikel 40 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, idet den har vedtaget og opretholdt en lovgivning, der fastsætter en fritagelse for arveafgift for så vidt angår den første ejendom, hvilket udgør forskelsbehandling, eftersom den kun finder anvendelse på EU-borgere, der er hjemmehørende i Grækenland.

Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

1.

Den forskellige skattemæssige behandling af personer, der er hjemmehørende i Grækenland og ikke ejer fast ejendom (som er fritaget for arveafgift), og personer, der ikke er hjemmehørende i Grækenland, for så vidt angår den første ejendom, der erhverves ved arv, udgør en ubegrundet restriktion af de frie kapitalbevægelser som omhandlet i artikel 63 TEUF (jf. også artikel 65 TEUF).

2.

Den forskellige skattemæssige behandling af personer, der er hjemmehørende i Grækenland, og personer, som ikke er, udgør en ubegrundet sondring mellem sammenlignelige situationer, dels for så vidt som de personer, der ikke er hjemmehørende i Grækenland, kan flytte dertil, hvorefter de befinder sig i samme situation som de hjemmehørende, der allerede befinder sig i Grækenland, dels for så vidt som fritagelsen ikke er knyttet til ejerens anvendelse af den arvede ejendom, hvorfor bopælsstedet ikke kan udgøre kriteriet for indrømmelse af fritagelsen. Bopælskriteriet dækker over et nationalitetskriterium, eftersom de personer, der er hjemmehørende i Grækenland, i overvejende grad er græske statsborgere og omvendt.

3.

En sådan sondring, der ikke er knyttet til ejerens personlige anvendelse af ejendommen, kan hverken begrundes i socialpolitiske hensyn eller i nødvendigheden af at sikre offentlige indtægter.