Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

10.5.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 165/6

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Najvyšší súd Slovenskej republiky (Slovakiet) den 10. februar 2016 — Peter Puškár mod Finančné riaditel’stvo Slovenskej republiky

(Sag C-73/16)

(2016/C 165/07)

Processprog: slovakisk

Den forelæggende ret

Najvyšší súd Slovenskej republiky

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Peter Puškár

Sagsøgt: Finančné riaditel’stvo Slovenskej republiky, Kriminálny úrad finančnej správy

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er artikel 47, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — hvorefter enhver, hvis rettigheder, og herunder også retten til privatlivets fred i forbindelse med behandling af personoplysninger, der er fastlagt i artikel 1, stk. 1, og efterfølgende bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (1) af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, er blevet krænket, skal have adgang til effektive retsmidler for en domstol under overholdelse af de betingelser, der er fastsat i denne artikel — til hinder for en national bestemmelse, der betinger muligheden for adgang til effektive retsmidler for en domstol, såsom adgang til at iværksætte søgsmål ved en forvaltningsdomstol, af den omstændighed, at sagsøgeren med henblik på at beskytte sine interesser og friheder inden sagsanlæg skal have udtømt alle retsmidler ifølge bestemmelserne i en lex specialis, såsom den slovakiske lov om administrativ rekurs?

2)

Kan retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og kommunikation, der er fastlagt i artikel 7, og retten til beskyttelse af personoplysninger, der er fastlagt i artikel 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, i tilfælde af angivelig tilsidesættelse af retten til beskyttelse af personoplysninger, der med hensyn til Den Europæiske Union hovedsageligt er gennemført ved nævnte direktiv 95/46/EF, og navnlig medfører:

—

pligt for medlemsstaternes til at sikre retten til privatlivets fred i forbindelse med behandling af personoplysninger (artikel [1], stk. 1) samt

—

beføjelse for medlemsstaterne til at fastlægge behandling af personoplysninger, når behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse (artikel 7, litra e)), eller for at den registeransvarlige eller den tredjemand eller de tredjemænd, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en legitim interesse,

—

og endvidere henset til medlemsstatens særlige beføjelser [til at begrænse forpligtelser og rettigheder] (artikel 13, stk. 1, litra e) og f)), hvis en sådan begrænsning er en nødvendig foranstaltning af hensyn til væsentlige økonomiske eller finansielle interesser hos en medlemsstat eller Den Europæiske Union, herunder valuta-, budget- og skatteanliggender,

fortolkes således, at en medlemsstat uden den registreredes samtykke ikke må føre lister over personoplysninger med henblik på beskatning, dvs. at en offentlig myndigheds indsamling af personoplysninger med henblik på forhindring af skattesvig i sig selv udgør en risiko?

3)

Kan en liste ført ved en medlemsstats finansmyndighed, som indeholder [sagsøgerens] personoplysninger, og hvis fortrolighed sikres ved de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at beskytte personoplysninger mod ubeføjet udbredelse eller ikke-autoriseret adgang i henhold til artikel 17, stk. 1, i ovennævnte direktiv 95/46/EF, og som [sagsøgeren] har fremskaffet uden retmæssigt samtykke fra den nævnte finansmyndighed i medlemsstaten, opfattes som et ulovligt bevismiddel, hvis fremlæggelse skal afvises af de nationale retter i henhold til det EU-retlige princip om retten til en retfærdig rettergang, der er fastlagt i artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?

4)

Er en fremgangsmåde ved de nationale retter, hvorefter EU-Domstolens praksis gives forrang i medfør af princippet om loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 267 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, såfremt der angående en bestemt sag foreligger praksis ved Menneskerettighedsdomstolen, der afviger fra EU-Domstolens praksis, forenelig med den omhandlede ret til adgang til effektive retsmidler og en retfærdig rettergang (i særdeleshed ovennævnte artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder)?

(1)  EFT L 281, s. 31.