Domstolens kendelse (Tiende Afdeling) af 12. oktober 2017 – Agenzia delle Entrate – Direzione provinciale Ufficio controlli di Bolzano mod Palais Kaiserkron Srl (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Commissione tributaria di Secondo Grado di Bolzano – Italien)
(Sag C-549/16) 1
(Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – det fælles merværdiafgiftssystem (moms) – direktiv 2006/112/EF – artikel 401 – begrebet »omsætningsafgift« – udlejning af fast ejendom, der anvendes til erhvervsvirksomhed – opkrævning af en registreringsafgift og moms)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Commissione tributaria di Secondo Grado di Bolzano
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Agenzia delle Entrate – Direzione provinciale Ufficio controlli di Bolzano
Sagsøgt: Palais Kaiserkron Srl
Konklusion
Artikel 401 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for opkrævningen af en proportional registreringsafgift på lejeaftaler vedrørende investeringsgoder såsom den, der er fastsat i den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning, selv når disse aftaler ligeledes er pålagt merværdiafgift.
____________
1 EUT C 30 af 30.1.2017.